Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afholdssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold Udskænkningsstedernes Antal maa staa til
Befolkningens Størrelse; i Kommuner paa mere
end 50000 Indb. maa der ikke være mere end
eet Værtshus paa 500 Indb., i Kommuner paa
20—50000 eet paa 300 og i de øvrige eet paa
250; Forbruget er i de forløbne Aar siden Lovens
Ikrafttræden ikke aftaget meget, men har omtr.
været stationært. — Til en anden Klasse af
Statsforholdsregler hører de Straffebestemmelser
mod Drukkenskab, som nogle Lande har
indført. I enkelte nordamerikanske Stater
findes høj Straf for offentlig Drukkenskab,
saaledes i Minnesota 10—20 $ ell. Fængsel paa
10—14 Dage for første Forseelse, 30—60 Dages
Fængsel ell. Bøde paa 20—50 $ for anden og
for den tredie 60—90 Dages Fængsel. I Norge,
Sverige og England gælder andre Straffebestemmelser.
I Frankrig straffes Drankeren ifølge
L. af 1873, naar han viser sig beruset paa
Gaden, med Bøde og i Gentagelsestilfælde med
Fængsel, ved fornyet Gentagelse endog med
Tab af de politiske Æresrettigheder. Paa den
anden Side anses endnu i flere Landes
Straffelove Drukkenskab under en Forbrydelse som
en formildende Omstændighed.
En Forening af Statsforetagende og privat
Virksomhed danner det saakaldte
Göteborg-System, som siden 1865 har fundet Indgang i
Sverige, Norge og senest Finland. I Göteborg
stiftedes det nævnte Aar paa Foranledning af
en Komité, som var nedsat for at undersøge
Grundene til Pauperismen i Byen, en Forening
af ansete Borgere med det Formaal at overtage
Udskænkningsretten i Byen og anvende
Udbyttet til almennyttige Formaal. Til det
Øjemed opkøbtes alle Udskænkningsbevillinger, som
Kommunen udstedte, hvilket blev muligt ved
dennes Medvirken, idet en L. af 1855 tillod
Kommunen at forbyde al Smaahandel (under 40 l)
og Udskænkning af Brændevin. Selskabet
indrettede nu rummelige og sunde Lokaler, i hvilke
foruden Udskænkning af Brændevin drives alm.
Restauration, Beværtning med Mad og uskadelige
Drikkevarer. Kun heraf har den af
Selskabet ansatte Vært nogen Fortjeneste, medens
Udbyttet af Brændevinssalget, som opr. anvendtes
til Formaal sigtende til de arbejdende
Klassers Vel, siden 1873 afgives til de offentlige
Kasser. Ved dette System opnaas paa den ene
Side en Formindskelse af Udskænkningsstedernes
Antal, paa den anden Side en mere anstændig
og kontroleret Udskænkning end i de
smaa Beværtninger, idet der ikke gives Kredit,
ikke udskænkes til mindreaarige ell. berusede
og kun paa begrænset Tid, om Sommeren til
Kl. 8. om Vinteren til Kl. 7 om Aftenen.
Desuden regnes som en Fordel, at kun renset,
saa vidt muligt fuselfri Brændevin udskænkes,
da Erfaringen (støttet ved Forsøg paa Dyr)
taler for, at det i Fuselen indeholdte Amyl-
og Butylalkohol er endnu mere giftigt end
Brændevinens Hovedbestanddel, Ætylalkohol.
Mod Göteborg-Systemet gøres gældende, dels at
det paa en Maade hæver Brændevinsudskænkningen
i almindeligt Omdømme ved at lade den
foregaa under tiltalende Former, dels at
offentlige Formaal bliver interesserede i
Brændevinsforbruget ved at nyde godt af dets Udbytte.
Imidlertid er Systemet gennemgaaende blevet
modtaget med Tilfredshed og har efterhaanden
fundet Indgang i alle Sveriges Byer. 1871 blev
det indført i Norge, først i Byerne, senere (1883)
ogsaa i Landkommunerne, dog med den
Forandring, at Overskuddet af Brændevinssalget
tilflyder, ikke som i Sverige Kommunekasserne,
men specielle, almennyttige Foranstaltninger
(Skolevæsen, Sygehuse, Arbejderforeninger,
Kommunikationsvæsen o. s. v.). I Finland er
Göteborg-Systemet indført i de fleste Byer;
Overskuddet af Brændevinssalget tilfalder her
Kommunerne.
En fremtrædende Plads i A. indtager
Afholdsforeningerne. Udgaaede fra Amerika, hvor
den første Forening dannedes 1826 paa religiøst
(puritansk) Grundlag bredte de sig snart til
Europa, hvor de navnlig i Storbritannien, Norge
og Sverige vandt overordentlig Tilslutning.
Oprindelig var de kun beregnede paa Maadehold,
men da det gav Anledning til, at Vin og Øl
trængte sig ind ved Siden af Brændevinen,
maatte de senere vige for Totalafholdsforeninger,
hvis Medlemmer ved Indtrædelsen forpligter
sig til ikke selv at nyde berusende Drikke
og ikke at beværte andre dermed. Saaledes er,
for saa vidt Foreninger angaar, Maadeholdssagen
overalt traadt i Skygge for den med større
Kraft optrædende Totalafholdsbevægelse.
Foreningernes ubestridelige Fortjeneste er den,
at de virker forberedende paa den offentlige
Mening og baner Vej for Reformer gennem
Lovgivningen. Medlemmerne yder et praktisk
Bevis paa, at berusende Drikke kan undværes,
og søger ved Eksemplets Magt, ved Agitation
i Tale og Skrift at paavirke de drikfældige og
at vinde Meningsfæller bl. Medborgere. En Del
Agitation er anvendt, især i England, paa
Dannelsen af Ungdoms-, selv Børneforeninger.
Medlemstallet over hele Verden tælles i flere Mill.,
men kan ikke opgives, da Tallene for
Nordamerikas Vedkommende er ukendte. Nogle af
Foreningerne er internationale, saaledes
»Good-Templarordenen« (Right worthy Grand Lodge
of North America), som ledes under
frimureriske Grundsætninger, under Ledsagelse af et
mysteriøst Ritual, og har stor Udbredelse i
Haandværker- og Arbejderkredse; fremdeles det
»Blaa Kors«, som fra Schweiz har bredt sig til
Frankrig og Tyskland, med 3 Kategorier af
Medlemmer: Totalafholdsmænd, Medlemmer,
som aflægger Afholdsløfte for en begrænset
Tid, og bidragydende Medlemmer. Det »Blaa
Baand« adskiller sig fra andre Totalafholdsforeninger
ved ikke at forbyde Medlemmerne at
byde, give ell. sælge berusende Drikke til andre.
Endelig findes en stor, international
Kvindeforening.
Et Led i Afholdsbevægelsen danner Oprettelsen
af Drankerasyler, bestemte til Optagelse
af saadanne Drankere, som uden at egne sig
for Sindssygeanstalter og uden at gøre sig
skyldig i saadanne Handlinger, at de hører
hjemme paa Straffeanstalter, ved deres Tilstand
er til Besvær ell. Fare for deres Omgivelser
og ude af Stand til uden Tvang at afbryde deres
Drikkevane. Det første Drankerasyl grundedes
1857 i Boston, senere er der i Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
