Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afholdssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeslag er forsvundne fra Jordens Overflade, og at
andre, som Indianerne i Nordamerika, er i
Begreb med at forsvinde som Følge af Misbrug af
spirituøse Drikke (i Forbindelse med Syfilis).
Ikke mindre paafaldende er de i moralsk
Henseende nedbrydende Følger af Alkoholmisbrug.
En Mængde Forbrydelser, især
Voldshandlinger, sker under Paavirkning af
spirituøse Drikke. I Belgien og Frankrig har man
samtidig med Drikfældighedens Tiltagen
iagttaget en Stigen af Forbrydelsernes Antal; i
Norge og Sverige har man omvendt, samtidig
med Drikfældighedens Aftagen, iagttaget en
Synken. Ansete Kriminalstatistikere antager, at
omtr. 70 % af alle Forbrydelser staar i
Aarsagsforbindelse med Alkohol; andre har fundet
40 % ell. derunder. Selvfølgelig er dog
Forbrydelsernes Aarsag saa mangfoldige, at
Spørgsmaalet om deres Sammenhæng med
Drikfældighed kun lidet egner sig til statistisk
Behandling. De økonomiske Følger af Hanget til
Drik er vel kendte; det bliver for den enkelte
efterhaanden en Lidenskab, for hvilken
Hensynet til Erhverv og Familie træder i
Baggrunden. Blandt Befolkningen i Fattighuse og
Arbejdsanstalter findes altid mange, som er bragte
til denne Yderlighed ved egen ell. andres
Drikfældighed. Imidlertid maa det erindres, at det
ikke altid er Drikfældigheden, som fremkalder
Fattigdom, men ofte Fattigdom, som har
fremkaldt Drik. Hvor velbegrundet ogsaa A. er, maa
dens dybere Forbindelse med det sociale
Spørgsmaal, Savnet af Oplysning og Velstand i store
Lag af Befolkningen, ikke overses.
De væsentligste Former, under hvilke
Alkoholen nydes, er Vin, bajersk Øl og Brændevin.
Forbruget af disse Drikke er yderst ulige
fordelt. Vin er den alm. Drik i Sydeuropa
undtagen i Orienten, da Koranen forbyder Vin.
Skønt Alkoholmængden i Vin ikke er ringe —
den er i lette Vine omkr. 10 Rumfangprocent
(fransk Landvin 8,7. St. Julien 12,3 %), i
Portvin og Madeira 20—25 % — er det dog den
berusende Drik, som anretter de mindste Ulykker.
Beruselse er vel ikke sjælden i Vinlandene,
men noget væsentligt Samfundsonde som Følge
af Brugen af simple Landvine er ikke
konstateret, og naar Drikfældigheden stiger, skyldes
det hovedsagelig Indførsel af Brændevin og
bajersk Øl. Forbruget af Vin er (1909) saaledes
fordelt i de efterfølgende Lande: i Frankrig 149 l
om Aaret for hvert Individ, i Italien 118, i
Schweiz 67, i Belgien 4,6, i Tyskland 4,4, i
Holland 1,5, i Storbritannien 1,2, i Danmark 1,5,
i Norge 1,1. Bajersk Øl er navnlig yndet i
Mellemeuropa, hvorfra det i de sidste 50 Aar
har bredt sig saavel Syd paa til Schweiz og
Norditalien som mod Nord. Det indeholder
gennemsnitlig noget over 4 Rumfangprocent
Alkohol (dansk Ny Carlsberg 4,18, tyske
Bajersk-Ølsorter 3—5 %); til Sammenligning kan
anføres, at Hvidtøl, som p. Gr. a. sin ringe
Alkoholholdighed ikke kan henregnes til de
berusende Drikke, indeholder gennemsnitlig 1,4 %
(Skibsøl 0,76—1,32 %) Alkohol. I England haves
endnu langt stærkere, undergærede Ølsorter;
det bekendte Bass-Ale fra London indeholder
7,19 % Alkohol. Trods det bajerske Øls forholdsvis
lidet fremtrædende Alkoholholdighed har det
vist sig, at det meget let giver Anledning til
Misbrug. Det kan allerede, nydt i sædvanlig
Mængde, virke berusende, men hvor det nydes
sammen med Brændevin, er det overordentlig
farligt, og det fremkalder hos Drankeren i
højere Grad end nogen anden Drik en Følelse
af Trang til gentagen Nydelse. De store
Mængder, der da konsumeres, stiller saa store
Fordringer til Stofskifte, Fordøjelse og Kredsløb,
at Følgen deraf ved Gentagelse bliver en
ejendommelig Form af kronisk Alkoholforgiftning.
Forbruget af bajersk Øl stiller sig i nedenn.
Stater som følger: Belgien 218 l aarlig pr.
Individ, Storbritannien 133, Tyskland 119,
Danmark (1908) 95, deraf skattepligtigt 38,
Sverige 50. Schweiz 71, Frankrig 36,
Holland 27, Norge 14, Italien 1,9.
Brændevin er den for nordlige Lande nationale
alkoholholdige Drik. Den indeholder omkr. 50 %
Alkohol (Genever 38,6 %, dansk Brændevin 47,
eng. Brandy 54,6 %). P. Gr. a. den stærke
Koncentration, hvori Alkoholen nydes under denne
Form, fremkalder den en subjektiv
Varmefornemmelse, som for Nordboen ofte har været en
Fristelse, idet man i den har troet at finde et
Middel mod Klimaets Barskhed. Erfaringen har
dog forlængst vist, at dette er en Skuffelse.
Modstandskraften kan i heldigste Tilfælde kun
for ganske kort Tid stimuleres ved en dansk
»Snaps«, som da vil være overflødig ell. kan
erstattes ved andre Midler; ved fortsatte
Strabadser er den skadelig og svækker
Modstandskraften. Forbruget af Brændevin er af alle
europ. Lande størst i Danmark, hvor det (1912)
anslaas til 11,6 l, 50 % Brændevin for hvert
Individ om Aaret. Dette Tal er fremkommet
ved, at man fra det i Landet fremstillede og
forbrugte Kvantum Brændevin har draget saa
meget, som efter Beregning og Skøn er
medgaaet til industrielle Øjemed. Efter Danmark
kommer Tyskland med et Forbrug af 8,4 l,
Østerrig-Ungarn 8, Holland 7, Frankrig 6,8,
Sverige 6, Belgien 5,4. Norge 3,1, Italien 2,9. Det
maa dog bemærkes, at der savnes Sikkerhed
for Beregningens Ensartethed i de forsk. Lande.
A. søges fremmet dels ved Statens Hjælp
gennem Lovgivningen, dels ad privat Vej. Mest
radikalt griber Staten ind, hvor den forbyder
al Forhandling af alkoholiske Drikke. Saadanne
Prohibitionsforholdsregler indførtes først
i Staten Maine i Nordamerika, hvor A.s
Tilhængere 1851 fik vedtaget en L., som forbød Salg af
enhver berusende Drik med Undtagelse af
Æblemost og hjemmelavet Vin (den berømte Liquor
Maine Law). Spiritus maa dog sælges som
Medicin og til teknisk Brug, men kun i visse
autoriserede Udsalgssteder; findes den
andetsteds, bliver den konfiskeret og Ejeren idømt
Bøder. Brændevinsbrænding er ikke forbudt,
men i høj Grad vanskeliggjort. Lign.
Forholdsregler toges i de nærmest flg. Aar i fl. a.
nordamer. Fristater, af hvilke nogle atter opgav
dem; f. T. bestaar Prohibitionslove i 9 Stater:
Maine, Kansas, Oklahoma, Mississippi, Georgia,
North Carolina, North Dakota, Alabama,
Tennesee, tilsammen med henimod 16 Mill. Indb.
Dommen over dette Systems Virkning lyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
