Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afghanistan - Afgift, se Skatter og Afgifter - Afglasning - Afgravning - Afgrøftning - Afgud - Afgudsslange, se Kvælerslanger - afhjemle (Afhjemling) - Afholdning - Afholdsforeninger, se Afholdssagen - Afholdspaalæg - Afholdssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Part VII, Calcutta 1891]; Hamilton, A.
[London 1906]).
M. V.
Afgift, se Skatter og Afgifter.
Afglasning. Hvis en smeltet Glasmasse i fl.
Dage holdes opvarmet til en 700—800° C, vil
den miste sin Gennemsigtighed; den vil blive
opfyldt af mikroskopiske Krystaller og ved
Afkøling blive til en mælkehvid Masse, der ligner
Porcelæn noget. Fænomenet er først iagttaget
af Réaumur 1727, efter hvem det fremstillede
Produkt kaldes »Reaumurs Porcelæn«. Det er
noget mindre sprødt og haardt end alm. Glas,
mindre følsomt over for Temperaturforandringer
og noget lettere end dette; nogen egentlig
praktisk Anvendelse har det dog ikke faaet.
Derimod vil ved enkelte Glasarter, der er særlig
tilbøjelige til Afglasning, en saadan let kunne
indtræde, naar Massen holdes for længe smeltet
i Digelen, hvad der vil kunne forvolde en Del
Besvær.
Carl J.
Afgravning kaldes Bortledning gennem
Grøfter af skadeligt Vand, især naar dette er
højtstaaende Grundvand i Lavninger. A. spiller en
større Rolle i Skovbruget end i Agerbruget, da
det første ikke uden særlige Forholdsregler kan
bruge Dræning (Afsivning), idet Trærødderne
meget snart vilde stoppe Rørene. Formaalet med
A. er oftest at gøre et hidtil uproduktivt Areal
brugbart til Plantedyrkning.
C. V. P.
Afgrøftning kaldes Bortledning gennem
Grøfter af skadeligt Vand, især naar dette er
Overfladevand, som p. Gr. a. Jordens Tæthed har
Vanskelighed ved at trænge ned. Da Jordens
Tæthed kan forandre sig efter det organiske
Livs Indflydelse, bliver A. ikke ubetinget
afhængig af Terrainforholdene, men kan især i
Skove blive nødvendig, hvor Overfladevandet
tidligere ikke har vist sig skadeligt.
Nyttevirkningen bestaar for en stor Del i, at Luften
lettere kan trænge ned i nogenlunde tør end i vaad
Jord, og at derved Bakterielivet samt
Planterøddernes Aandedræt fremmes.
C. V. P.
Afgud er Betegnelsen for enhver Genstand,
som der ydes Tilbedelse i den sande Guds Sted.
Afguderi og Afgudsdyrkelse betegner det
religiøse Forhold inden for Hedenskabet som et
saadant, hvor man ikke har hævet sig til
Anerkendelsen af den ene Gud, som staar over
Naturen (Monoteisme), men hvor man dyrker
Skabningen i St. f. Skaberen (Rom. 1, 25) ɔ: hvor
man bliver staaende ved Naturens Fænomener
og dyrker de Kræfter, som herigennem
aabenbarer sig (Polyteisme). De praktiske
Virkninger af et saadant religiøst Standpunkt har
Apostlen Paulus i skarpe Træk skildret i
Romerbrevets første Kapitel. For øvrigt kommer der
over for de hedenske Guder et dobbelt
Synspunkt til Orde i Skriften, idet de paa den ene
Side betragtes som ikke eksisterende, savnende
al Realitet (1. Kor. 8, 4), og det paa den anden
Side dog fremhæves, at man gennem Dyrkelsen
af dem træder i Forhold til onde Magter
(Dæmoner) som staaende bag ved dem (1. Kor.
10. 20). Se Gud.
F. C. K.
Afgudsslange, se Kvælerslanger.
afhjemle (Afhjemling). Saadanne
Syns- og Skønsmænd, som ikke een Gang for alle er
tagne i Ed, skal afhjemle deres Forretning
inden Retten, d. v. s., de skal, efter at have
optaget deres Syn ell. Skøn, fremlægge deres
Resultat skriftlig i Retten og der under Ed
bekræfte, at de har udført deres Hverv efter
deres Overbevisning og bedste Skøn.
V. B.
Afholdning (Søv.). Manøvre med et Sejlskib,
hvorved man drejer dets Forende bort fra
Vindens Retning (falder af). Samtidig gives
Sejlene en anden Stilling (der brases), svarende til
den ny Kurs.
H. E.
Afholdsforeninger, se Afholdssagen.
Afholdspaalæg. Naar en Person under en
offentlig Sag findes skyldig i Vold mod sagesløs
Person ell. visse Sædelighedsforbrydelser, og
Retten finder, at Forbrydelsen er begaaet under
Paavirkning af stærke Drikke, kan der til
Retsprotokollen gives den Skyldige Paalæg om, at
han i et vist Tidsrum (indtil 5 Aar fra hans
Løsladelse) ikke i noget offentligt Beværtningslokale
ell. i Udsalgs- ell. Uddelingssted for
spirituøse Drikke maa købe ell. nyde saadanne
Drikke og ej heller færdes uden for sit Hjem i
kendelig beskænket Tilstand. A. indrykkes i
Politiefterretninger, men Meddelelse herom maa
under Bødestraf (10—200 Kr.) ikke gives i
offentlige Aviser. Overtrædelse af A. medfører
Straf af Fængsel paa sædvanlig Fangekost indtil
2 Maaneder ell. Tvangsarbejde indtil 3
Maaneder. Ingen maa under Bødestraf (20—400
Kr.) ved Salg, Udskrænkning ell. paa lgn. Maade
forsyne en Person, om hvem han ved, at
der er givet ham saadant A., med nogen
spirituøs Drik; Salg ell. Udlevering til nogen anden
Person, som vides at optræde paa den
Paagældendes Vegne, medfører lige Straf (L. 1.
April 1911 § 6).
A. Gl.
Afholdssagen er Fællesbetegnelsen »for de
Bestræbelser i Nutiden, som gaar ud paa at
indskrænke Brugen af spirituøse Drikke for at
bekæmpe Misbrugen og de dermed i Forbindelse
staaende fordærvelige Følger saavel for
Individet som for Samfundet. A. støtter sig paa
hygiejniske, moralske og økonomiske Grunde. Fra
et hygiejnisk Synspunkt kan A. henvise til
de spirituøse Drikkes velkonstaterede, skadelige
Indflydelse paa den menneskelige Organisme.
Medens Alkohol i smaa Indgifter virker
inciterende paa Nervesystemet og paaskyndende
paa Kredsløbet, en Virkning, som dog senere
afløses af Træthed og Slappelse, bliver
Nydelsen af større Mængder og det vanemæssige
Brug en Ulykke for Individet, fordi den
nedbryder dets legemlige og aandelige Kræfter.
Grunden dertil er dels Overincitation af
Nervesystemet, dels den Række af sygelige Tilstande
i forskellige Organer, Svælg, Mave, Tarmkanal,
Lever, Nyrer, Hjerne, som fremkaldes ved
Alkoholens Passage gennem Organismen (se
Alkoholisme). Saaledes bliver Drikfældighed
en af de hyppigste Sygdomsaarsager, især hvor
Uvidenhed og et lavt aandeligt Standpunkt
baner Vejen for den. Ogsaa i næste Slægtled
spores Virkningen; hvor der findes Hang til Drik
hos Faderen, og især hvor den findes hos
Moderen, er det hyppig Tilfældet, at der fødes
Børn i aandelig og legemlig forkrøblet Tilstand;
Idiotanstalterne kan bl. a. vidne derom. Ved
det anførte bliver det forstaaeligt, at hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
