Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Affall, en Aa i Rangårvallasyssel paa Island - affamere - affange - affarende Plads - affarvet - affase - affectiones - Affedtning - Affekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Affall [↱af.adl], en Aa i Rangárvallasyssel paa
Island, deler Herredet Landeyjar i
Austur-Landeyjar og Vestur-Landeyjar.
B. Th. M.
affamere [afa-] (fr. affamer [afa↱me]),
udhungre; affameret, udhungret, forsulten.
affange betyder i Jagtsproget den Handling,
hvorved Jægeren dræber anskudt Kron-,
Daa- ell. Raavildt, og sker paa den Maade, at
Fangstkniven paa tværs stikkes ned mellem en af de
forreste Halshvirvler ell. foran den forreste,
hvorved Rygmarven skilles fra Forbindelsen
med Hjernen, og Livet øjeblikkelig udslukkes.
affarende Plads (Søv.), det Sted, der bruges
som Udgangspunkt for et Skibs Navigering og
til Beregning af det Sted, hvor Skibet befinder
sig til et givet Tidspunkt. Den a. P.’s geografiske
Bredde og Længde kaldes den affarende Bredde
og den affarende Længde.
H. E.
affarvet kaldes Kron-, Daa- og Raavildtet,
naar dets Fælding om Efteraaret er tilendebragt.
affase, tage Kanten af og derved danne en
Flade, »Face«. Man affaser dels for Udseendets
Skyld, dels for at undgaa skarpe Kanter; affases
en Kant, hvis Siders Vinkel er 90°, faas 2
Kanter med Vinkler paa 135°. A. benævnes ogsaa
afkante, afrejfe, f. Eks. Mundingen paa en
Kanon, bryde ell. brække Kanten.
E. Th.
affectiones [afæk-], ɔ: den hellige Skrifts,
betegner hos de gamle lutherske Dogmatikere
de særegne Egenskaber, som i Kraft af den
guddommelige Inspiration tilkommer denne Bog;
der nævnes i Alm. fire, nemlig Skriftens
fuldkomne Autoritet, dens Tilstrækkelighed, dens
Klarhed og dens Magt til at bevirke Troen.
Smlg. Hellig Skrift og Inspiration.
F. C. K.
Affedtning, befri et Legeme fra et Indhold ell.
et Overtræk af Fedt, er i mange Industrigrene
en vigtig Operation. 1) Skal et Metal ved den
elektriske Strøms Hjælp bringes til at udskilles
af en Opløsning som et fasthængende Lag paa
en Metalgenstands Overflade — Elektroplettering
— er det ganske nødvendigt, at Overfladen
er befriet for ethvert Spor af Fedt; hvis dette
er forsømt, vil Metallaget blive uskønt og
navnlig sidde meget daarligt fast. Genstanden maa
derfor, inden den anbringes i Badet, underkastes
en meget grundig Rensning for at befri den fra
det vedhængende Fedt; saadant findes paa
enhver Metaloverflade og skriver sig bl. a. fra de
Hænder, der har berørt den under
Bearbejdningen. Lettest sker dette ved en Neddypning i
kogende Natronlud, hvorved Fedtstofferne
forsæbes og opløses; i Reglen anvendes en
Opløsning 1:10, ved Zink, Tin, Bly og deres
Legeringer anvendes dog svagere Opløsninger (1:20—1:30),
da stærkere vil angribe Metallet. Mildere
virker en Afbørstning med Kalkgrød — læsket
Kalk udrørt med Vand — noget forstærkes
Virkningen, naar Soda tilsættes, idet denne
delvis vil omdannes til Natronhydrat af Kalken.
Til sidst afvaskes i rindende Vand, kun naar
Vandet befugter fuldstændig hvert Punkt af
Genstanden, er A. fuldstændig. Ved de nævnte
Midler angribes dog kun de egentlige
Fedtstoffer, ikke Vaselin, Maskinolie, Parafin o. l.;
til at bortfjerne disse Stoffer maa anvendes
fedtopløsende Vædsker, bedst Benzin. I de senere
Aar er man begyndt at anvende inden for
Elektropletteringsindustrien elektrolytisk A.
Anbringer man Genstanden som Katode i f. Eks. en
koncentreret, varm Klornatrium-Opløsning, vil
under Strømmens Gennemgang Natrium frigøres
ved Katoden, vil reagere med Vandet der og
spalte dette under Dannelse af Natronhydrat,
der vil udøve en forsæbende Virkning paa
Fedtet, og Brint, der ved at dannes i stor
Mængde paa Genstandens Overflade vil bidrage
til rent mekanisk at løsne Fedtlaget derfra og
danne en Emulsion dermed. Paa Badets
Overflade vil der afsætte sig et Lag af Fedt, og dette
maa stadig bortfjernes, for at ikke de affedtede
Genstande, naar de tages op fra Badet, atter
skal blive tilsmudskede. Ved Metalfarvning er
det lige saa nødvendigt som ved Elektroplettering,
at Overfladen er ganske fedtfri, og dette
opnaas ved lign. Behandlinger som de
beskrevne. 2) Affedtning af Stoffer, hvor Fedtet er
mere ell. mindre jævnt fordelt gennem hele
Stoffets Masse, sker saa godt som altid ved
Ekstraktion med fedtopløsende Midler, navnlig
Benzin, Svovlkulstof, Æter, som dog alle har den
Ulempe at være stærkt brandfarlige, og som
derfor mere og mere søges erstattede med
ufarlige Stoffer, navnlig klorerede Kulbrinter,
Klormethaner, Kloræthaner o. l. Affedtning af denne
Art kan dels foretages med det Formaal at
udvinde Fedtet, f. Eks. af Ben, Kopra, olieholdige
Frø o. s. v. (se Fedtekstraktion), dels
fordi det affedtede Stof har faaet værdifuldere
Egenskaber (se kemisk Vask, Tvist, Vat).
I udvidet Forstand er Operationer som
Udpresning af Olie af olieholdige Frø, Udsmeltning af
Talg af Slagteriaffald og Udskillelse af Fløde af
Sødmælk ved Centrifugering ogsaa at betragte
som Affedtning, selv om Udtrykket dog
sjældnere vil bruges i saadanne Tilfælde.
Carl J.
Affekt er en som oftest meget sammensat
Følelsestilstand, der beror paa en Forandring
af Individets Jegforestilling og ledsages dels af
Forandringer i de vegetative Processer, dels af
Bevægelser af vilkaarlige Muskler, hvoraf
resulterer Organfornemmelser af forsk. Art, som
yderligere bidrager til Bevidsthedstilstandens
Komplikation. Den sjælelige Side af denne
indviklede Proces, selve Bevidsthedstilstanden,
kaldes Sindsbevægelse, medens A. betegner
Sindsbevægelsen i Forbindelse med dens legemlige
Ytringer. Det første Led i Processen, det som
overhovedet giver Bevidsthedstilstanden
Karakter af Sindsbevægelse, er Forestillingen om
en allerede indtruffet ell. forestaaende
Forandring af Jeg’et, fremkaldt enten ved en
Sanseiagttagelse ell. ved en anden Forestilling. Denne
Aarsag til A. kan selv være følelsesbetonet, men
den kan ogsaa være saa indifferent og
ubetydelig, som det i det hele er muligt for en sjælelig
Tilstand. Kun fordi denne ubetydelige
Anledning vækker Forestillinger om indgribende
Forandringer i Jeg’et, bliver Tilstanden til A., og
jo mere indgribende disse Forandringer er,
desto voldsommere ytrer A. sig. Saa længe
Mennesket er i normal, vaagen Tilstand, er
Forestilingen om Jeg altid til Stede i Bevidstheden,
iim desto mindre fremtrædende, jo mere
Opmærksomheden er koncentreret paa en bestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
