Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adel. 1) Europas A. i Alm. 2) A. i de enkelte Fastlandsstater. 3) A. i England. 4) A. i de nordiske Riger. 5) A.'s Betydning for Stat og Samfund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til denne høje A. regnes ogsaa de regerende
Fyrsters Familie; Standens fælles Prædikat er
»Durchlaucht«.
I Spanien og Portugal frembyder A.’s
Fremvækst og Stilling i Middelalderen mange
Lighedspunkter med England; A. var delt i en
Højadel og en Lavadel, der hver dannede sin
Del af Rigsforsamlingerne (Cortes), og hvoraf
Lavadelen ofte stod sammen med Borgerstanden
mod Kongen ell. Granderne. Det enevældige
Regimente gjorde Ende paa A.’s politiske
Indflydelse, ligesom vore Dages Konstitutionalisme paa
dens privilegerede Stilling. Som Titulæradel
eksisterer A. endnu; den sondres i en Højadel,
der bestaar af Granderne og af de saakaldte
Titulados del Reino, saasom Duques, Marqueses,
Condes, Vizcondes og Barones, alle udstyrede
med Majorater, og en yderst talrig Lavadel,
Hidalgos (egl. hijos de algo, Sønner af nogen;
i Portugal: Fidalgos), hvortil enhver regner sig,
som ikke driver noget borgerligt Erhverv.
I Italien er A.’s Oprindelse meget
forskelligartet p. Gr. af dette Lands saa højst
forviklede Forhold i Middelalderen. I de Dele af
Landet, hvor Byerne fik Magten, tvang disse som
oftest Landadelen til at flytte inden for
Bymurene, og i Byerne opvoksede saa en A.,
bestaaende af store Handelsmænd og Fabrikanter.
Under spansk Indflydelse i den nyere Tid antog
A. den almindelige, europæiske Karakter, og
Majoratsvæsenet blev meget udbredt. Endnu er
A. her overordentlig talrig og delvis meget rig.
I Ungarn viser sig i Middelalderen dels en
Højadel, Magnaterne, som vistnok
stammede fra Magyarernes gamle Stammehøvdinger,
dels en Lavadel, bygget paa Krigstjeneste. Paa
Rigsdagen mødte alle Magnaterne personlig,
Lavadelen derimod ved Repræsentanter, 2—3
for hvert af de Komitater, hvori Riget var delt;
heraf fremgik et Tokammersystem, Magnatentafel
og Repräsentantentafel,
og i det første Kammer har endnu omtr. 800
Adelsmænd arveligt Sæde.
I Polen fremtræder i Middelalderen en
talrig A., Szlachta kaldet, inden for hvis
Rækker en Højadel fremvoksede af de kgl.
Hofembedsmænd og Slotshøvedsmænd; dog brødes
derved ikke hele Standens Broderskabsfølelse,
og A.’s Talrighed og lette Tilgængelighed gav
den et demokratisk Præg. Det var denne A.,
der i 14.—16. Aarh. gjorde Polen til
Stormagten i Østeuropa; Kongen maatte i alle Sager
raadspørge et adeligt Rigsraad, Senatet, og
ofte indkalde en fuldstændig Rigsdag, hvor A.
saa godt som alene havde Stemme. Fra dette
Punkt var det, at de andre europæiske
Fastlandsstater gik over til Absolutismen; i Polen
naaede man ikke hertil, bl. a. fordi A. her
ganske savnede Modvægten i en blomstrende
Borgerstand. Tværtimod udvikledes Forfatningen
mere og mere i aristokratisk Retning. A.
afsluttede sig skarpere, og Optagelsen af ny
Elementer standsede; Kongedømmet blev et stedse
mere indskrænket Valgkongedømme; al Magt
laa hos Rigsdagen, hvor hver enkelt Adelsmand
holdt paa sin Ret til kun at anerkende de
Beslutninger, han selv havde givet sin Stemme.
Denne »Adelsrepublik«, opløst af indre Stridigheder,
blev saa i 18. Aarh. et let Bytte for
de kraftige, monarkiske Stater, der omgav den.
I Rusland blev den middelalderlige A.’s
Indflydelse knækket af de ældre Czarer, især
Peter den Store, og denne grundlagde en
Embedsadel, idet han ved Rangforordningen af
1722 opstillede 14 Rangklasser, hvoraf de fire
øverste gav Indehaverne arvelig A., de øvrige
personlig A. Politisk havde A. naturligvis ingen
Myndighed over for det enevældige Kejserdømme,
og Standens Privilegier er efterhaanden for en
stor Del bortfaldne; men ved sit store Antal
Medlemmer og umaadelige Rigdomme indtager
A. i Rusland endnu en saa fremragende Stilling
som i intet andet Land i Europa.
3) A. i England
er i Oprindelse og Udvikling meget forsk. fra
Fastlandets A. I den angelsachsiske Tid gik den
gamle Fødselsadel under, og Kongens
Embedsmænd, Ealdormens (Earls) og Sheriffer,
opnaaede aldrig som paa Fastlandet at faa Stillingerne
gjort arvelige; derimod opvoksede der en talrig
Lavadel, Thegnerne, Kongens haandgangne
Mænd, svarende til de danske Herremænd i
Valdemarernes Tid. Ved den normanniske
Erobring (1066) indførtes de almindelige feudale
Former; men Lensvæsenet, der paa Fastlandet
undergravede Kongens Magt, kom her til at styrke
den. Kongen opfattedes som Ejer af alt Land,
og han forlenede det til omtr. 600 Kronvasaller
(tenentes in capite) og omtr. 8000 Undervasaller
(subtenentes); dog krævede han umiddelbar Ed
til sig ogsaa af de sidste, og Kronvasallerne fik
aldrig gjort Undervasallerne til blot deres
undergivne. Den ny Højadel blev en Tid farlig
nok for Kongemagten; men dens Myndighed
knækkedes efter en hundredaarig Kamp af
Kongen i Forbund med Folket og Lavadelen. Da
derved al Mulighed til en saadan Statsopløsning
som i Frankrig og Tyskland var fjernet,
og hele A. havde lært at føle sig som Rigsstand,
stræbte A. at indskrænke Kongens store og
vilkaarlige Magt; men den kunde ene haabe at
naa dette ved at faa Folket paa sin Side, og
hvad der paa Fastlandet kun er en forbigaaende
Undtagelse, bliver da i England det
gennemgaaende, at A. ikke vinder nogen Sejr, uden at
Folket faar Lod deri. Kongen blev bunden til
at regere efter Baronernes Raad; men snart
indkaldtes til Rigsforsamlingerne ogsaa
Repræsentanter for Ridderne ligesom fra Byerne
(første Gang 1265), og det saaledes uddannede
Parlament fik en stedse voksende Indflydelse.
Parlamentet blev da aldrig en Stænderforsamling som
Fastlandets, hvor tre ell. fire Stænder stod
hinanden skarpt imod; i Underhuset sad fra først
af Adelsmand og Købstadsmand paa samme
Bænk, og de to Riddere, der mødte for hvert
Grevskab, valgtes af de andre Riddere og
Bønderne i Forening. I Overhuset sad Prælaterne
og de store Baroner, først efter Indkaldelse fra
Kongen, men efterhaanden med arvelig Ret. Bag
ved A.’s Deltagelse i Rigets Styrelse laa saa
dens Del i den lokale Selvstyrelse (selfgovernment),
der udviklede sig tidlig. Posterne som
Sherif, Fredsdommer o. m. a. beklædte A. uden
Løn. »Medens A. i Frankrig holdt fast ved sin
Skattefrihed som Erstatning for den manglende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
