Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acre (St. Jean d', Akka, Bibelens Akko), Havneby i Syrien - Acre (Acquiry, Aquiry), Flod i Sydamerika; A.-Territoriet, brasiliansk Territorium omkring A.-Floden - Acredula, se Mejser - Acrel, Olof (egl. Acrelius), sv. Kirurg, (1717-1806) - Acridium, Acrididæ, se Græshopper - Acrocephalus, se Rørsangere - Acrochordinæ, en Underfamilie af de aglyphe Slanger - Acroclinium, se Helipterum - Acrocomia Mart., Slægt af Palmerne - Acrotnion, se Skulderblad. - Acromyodi - Acróstichum L., Bregneslægt af Polypodiaceerne med to Slags Blade - Act [akt]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærkebiskop, Udførselssted for Hvede, Durra, Byg,
Oliven og Olie. A. var oprindelig en fønikisk
Koloni og fik Betydning, da Ptolemæerne gjorde
den til Støttepunkt for deres Herredømme i
Syrien. Den kaldtes dengang Ptolemais.
Paa Korstogenes Tid fik A. atter Betydning.
Byen erobredes 1104 af Balduin. 1187 toges den
tilbage af Sultan Saladin, men kom (1191) atter
i de Kristnes Magt og blev fra nu af disses
vigtigste Støttepunkt, indtil Mameluksultanen
Melik el Aschraf (1291) atter erobrede den.
1517 faldt A. i Tyrkernes Hænder. 1799
belejredes Byen af Bonaparte, som dog efter to
Maaneders Forløb atter hævede Belejringen.
1832 erobredes Byen af Ibrahim Pasha og var
indtil 1840 i ægyptisk Besiddelse.
M. V.
Acre [↱akrə] (Acquiry, Aquiry), Flod i
Sydamerika, udspringer i Peru paa
Østkordilleren, løber ned i Brasilien, er sejlbar paa en
Strækning af 480 km indtil sit Udløb i Purus,
en Biflod til Amazonas.
A.-Territoriet, brasiliansk Territorium
omkring A.-Floden, 191000 km2 med (1908)
65000 Indb., hørte ifølge gammel Overenskomst
til Bolivia, men koloniseredes i Slutningen af
19. Aarhundrede af brasilianske
Kautsjuksamlere, som, da Bolivia søgte at inddrive
Skatter, gjorde Oprør og dannede Republikken
A. (1899). Pacificeringsekspeditioner udsendtes
først af Brasilien, senere af Bolivia. En Tid
var der nær ved at udbryde Krig mellem de
to Lande, og endelig endte Striden (1903) med,
at Brasilien beholdt A. Territoriet mod at
betale Bolivia en Skadeserstatning og, da
Bolivia mistede sin eneste sejlbare Forbindelse
med Oceanet, forpligte sig til at anlægge en
Jernbane uden om Vandfaldene i Madeira.
Grænsen mellem Brasilien og Bolivia afgjordes ved
Voldgift.
M. V.
Acredula, se Mejser.
Acrel, Olof (egl. Acrelius), sv. Kirurg,
(1717—1806). Efter at have praktiseret i
Stockholm under Stadskirurg Schützer og derefter
som Kirurg ved den franske Hær under den
østerrigske Arvefølgekrig yderligere at have
uddannet sine Kundskaber blev A. 1744 Medlem
af det kirurgiske Societet i Stockholm. Paa
Opfordring af Videnskabernes Akademi indgav han
Forslag til Oprettelsen af et Lazaret, og 1752
aabnedes da Serafimerordenens bekendte
Lazaret, hvis første Overkirurg han blev. 1755
blev han Professor, paatog sig at holde
offentlige Forelæsninger og udgav 1759 sine
»Kirurgiska händelser«, der er oversatte paa Tysk og
Hollandsk; 1776 blev han Generaldirektør for
samtlige Rigets Lazaretter, 1780 adlet »af Acrel«.
Han var sin Tids største Kirurg i Sverige og
bidrog ved sin energiske og lange Virksomhed
i Kirurgiens Tjeneste (først i sit 83. Aar trak
han sig tilbage) i høj Grad til Udviklingen af den
kirurgiske Videnskab i sit Fædreland (Litt.:
Hjelt, »O. af A., den svenska kirurgins fader«
[1884]).
Acridium, Acrididæ, se Græshopper.
Acrocephalus, se Rørsangere.
Acrochordīnæ, en Underfamilie af de aglyphe
Slanger, kendetegnet ved en ejendommelig
Beklædning med vorteformede, ikke taglagte
Skæl. De tilbringer hele Livet i Vandet (Floder
og de til Kysterne stødende Havstrækninger),
kan blive timevis deri uden at komme til
Overfladen og lever fortrinsvis af Fisk. Gruppen
omfatter kun 5 Slægter og meget faa Arter.
Sydøstlige Asien, Ny Guinea og Mellemamerika.
Ad. J.
Acroclinium, se Helipterum.
Acrocomia Mart., Slægt af Palmerne med
7—10 m høje Stammer, som ofte er tornede og
tykkest paa Midten (A. lasiospatha Mart.) og
har en Krone af smukke, fjerdelte Blade.
Slægten er udbredt fra Centralamerika og Antillerne
til Brasilien, hvor A. sclerocarpa Mart.
(Macoya) vokser paa tørre, aabne Steder, sjældnere
i Skove. Kødet af dens Frugter spises, og
Skallerne anvendtes af Negrene til Husgeraad; af
Frøhviden presses et gulligt Fedt med
Violduft og sødlig Smag, som kommer i den europ.
Handel under Navn af Palmeolie og anvendes
til Fremstilling af Sæbe. De unge Blade bruges
som Gemyse.
A. M.
Acromion, se Skulderblad.
Acromyodi. Spurvefuglenes store Orden paa
henved 7000 Arter deles i 2 Grupper: Passeres
acromyodi, hos hvilke Sangmusklerne hæfter
sig paa Enderne af Luftrørsgrenenes
Halvringe, og P. mesomyodi, som har dem hæftede
paa Sidefladerne. De acromyode Spurvefugle
omfatter c. 4/5 af hele Tallet, er udbredte baade
i den gamle og ny Verden, medens de c. 1500
mesomyode Arter væsentlig bebor Amerikas
varmere Egne.
O. H.
Acrostichum L., Bregneslægt af
Polypodiaceerne med to Slags Blade. Den tæller ikke
særlig mange Arter, men har en stor
Udbredelse i Troperne, hvor den danner en
iøjnefaldende Bestanddel af den epifytiske Vegetation.
Som Type for Slægten tjener den i Væksthuse
almindelig kultiverede A. alcicorne L.
(Platycerium alcicorne Desv.), der vokser paa Træer
og undertiden paa Klipper. Dens nederste Blade
(Kappebladene«) er meget brede, nyreformede
og uden Stilk; med deres Basis lægger de sig
tæt ind til Stammen, hvorpaa Bregnen vokser,
medens den øvre Del staar noget ud derfra.
Herved bliver de i Stand til at opsamle Muld,
hvoraf Rødderne da kan drage Næring. De alm.
Løvblade er smallere end »Kappebladene«, flere
Gange gaffeldelte og staar eller hænger ud til
Siderne; mellem dem og de fruktificerende
Blade findes ingen Forskel; Sporangierne
bedækker hele Undersiden. Smukke Eksemplarer
af A. alcicorne findes i den botaniske Haves
Bregnehus i Kbhvn.
A. M.
Act [äkt], i eng. Retssprog forkortet Udtryk for
act of parliament, Parlamentsakt, en af
Parlamentet d. v. s. Kronen og begge Huse vedtagen
Lovgivningsbeslutning. I samme Bet. bruges
ogsaa Ordet Bill. — Act of indemnity, se
Indemnitet. — Act of settlement
af 1701, den endnu gældende eng. Tronfølgelov,
hvorved efter Kong Vilhelm III og Prinsesse
Anna af Danmark’s Død uden Livsarvinger
Kronen skulde gaa over til det protestantiske
hannoveranske Fyrstehus med Udelukkelse af
Stuarternes. Loven indeholder i øvrigt ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
