Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aconitum L. (Stormhat), Slægt af Ranunkelfamilien - Acóntias, lemmeløs, til Scincoiderne hørende Øgle - Acóntius, Jacobus, se Aconcio, G. - a cónto - Acopyrin, d. s. s. Acetopyrin - Acorus, se Kalmus - Acósta (egl. da Costa), Gabriel, efter sin Overgang til Jødedommen Uriel (c. 1590-1640) - a cósti - à coup perdu - Acqua, Cesare dell', ital. Historie- og Portrætmaler (1821-1904) - Acquapendente, By i Mellemitalien - Acquaviva, A. delle fonti, By i Syditalien - Acqui, i Oldtiden Aquae Statiellae, i Kredshovedstad i den italienske Provins Alessandria - acquit (fr.), Kvittering, Modtagelsesbevis - Acrania, se Lancetfisk - Acráspeda, se Gopler - acre (of land), eng. Jordmaal - Acre (St. Jean d', Akka, Bibelens Akko), Havneby i Syrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formeres ved Deling ell. ved Frø, som saas straks
efter Modningen paa kold Bænk.
L. H.
Acontias, lemmeløs, til Scincoiderne hørende
Øgle.
Acontius, Jacobus, se Aconcio, G.
a conto (ital.), i Handelssproget: paa
Afregning, løbende Regning. Ved en Betaling
à conto forstaas en Afdragsbetaling, jfr. Konto.
Acopyrin, d. s. s. Acetopyrin.
Acorus [↱a-], se Kalmus.
Acosta (egl. da Costa), Gabriel, efter sin
Overgang til Jødedommen Uriel, f. c. 1590
i Oporto, d. 1640 i Amsterdam. Han stammede
fra en anset, jødisk Slægt, men hans nærmeste
Forfædre var gaaet over til Kristendommen.
Han blev opdraget i den katolske Tro, men
fandt her ingen Hvile for de Tvivl, som alt
tidlig vaktes hos ham. Han greb til Biblen, følte
sig særlig tiltalt af det gl. Test., og den
Betragtning, at dette blev anerkendt baade af
Kristne og Jøder, bragte ham til den
Overbevisning, at Jødedommen sad inde med
Sandheden. For at kunne træde over til denne,
udvandrede han med sin Slægt til Amsterdam,
hvor Jøderne havde et Fristed og lod sig med
sine Brødre straks omskære. Men Liv og Lære
hos Jøderne i Amsterdam — de var strenge
Talmudister — svarede langtfra til hans
Idealer, og forstemt og forbitret herover traadte
han op mod »Farisæismen« (saaledes kaldte
han den rabbinske Jødedom) som stridende mod
den bibelske Jødedom. At han blev bandlyst
og derfor skyet af alle, selv sine nærmeste,
æggede ham end mere. I et Skr. hævder han,
at gl. Test. ikke vidste noget om Sjælens
Udødelighed; Jøderne fik Magistraten til at idømme
ham en Bøde af 300 fl. som Forhaaner af den
jødiske og kristne Tro. Han fjernede sig
imidlertid efterhaanden ogsaa fra den
gammeltestamentlige Jødedom: end ikke denne er af
guddommelig Oprindelse, thi i mange Punkter
strider den mod den af Gud skabte Natur; det
bedste i Jødedommen stammer fra en
Naturreligion, som er Mennesket medfødt. Til Trods
for dette udsonede han sig, da han ikke kunde
udholde Livet i Ensomheden, efter 15 Aars
Bandlysning med Jøderne, vilde »være en Abe
mellem Aber«. Dog holdt han ikke Vedtægterne,
ophidsede paa fl. Maader Jøderne og bandlystes
atter. 7 Aar udholdt han det denne Gang,
længere var det ham umuligt, og han tilbød
at underkaste sig den strengeste Bod. Men de
Pinsler og Forhaanelser, man lod ham
gennemgaa, tirrede ham til det yderste: han saa i
Jøderne sine personlige Fjender, i
Jødedommen en Anstalt til at ophidse Mennesker til
Forfølgelse og Had. Efter at have skrevet sin
Lidelseshistorie, fuld af hadefulde Angreb mod
Jøderne, som skulde ægge de Kristnes Had mod
dem, søgte han at skyde sin Broder, men da
han ikke ramte, skød han sig selv. —
Lidenskabelig og til Dels karakterløs kommer han
langtfra sin noget yngre Lidelsesfælle, den
langt betydeligere og ædlere Spinoza, nær. —
Gutzkow har gjort A. til Genstand for digterisk
Behandling i Novellen »Der Sadducäer in
Amsterdam« og i Dramaet »Uriel Acosta«. (Litt.:
Jellinek: »Acosta’s Leben und Lehre« [Zerbst
1874]; Grätz: »Geschichte der Juden«, 3. Opl.
X, S. 120 ff.).
(V. O.) J. P.
a costi (ital.), der, paa derværende Sted, paa
dens Sted (bruges i Handelssproget).
à coup perdu [a-ku-pær↱dy], (fr.), paa Lykke
og Fromme.
Acqua [↱akwa], Cesare dell’, ital. Historie-
og Portrætmaler, f. 22. Juli 1821 i Pirano
ved Triest, d. 1904 i Bryssel. I Venedig fik han
sin første kunstneriske Uddannelse, tog derpaa
over Paris til Bryssel, hvor han nedsatte sig
(1848). Her kom han under Paavirkning af
Gallait, hvis Elev han blev. De to Billeder, han
malede for den græsk-orientalske Kirke i Triest
1851 og de følgende Aar — Johannes i
Ørkenen, Jesus og de smaa Børn — bragte ham
særlig i Ry, det første gjorde ham til
Æresborger i Triest. Derefter fulgte en Række
Historiemalerier, hvis Emner ofte er tagne fra
hans Fædrelands Historie (Triest erklæres for
Frihavn, Tintoretto, Marino Falieri, Milanesernes
Udfald mod Frederik Barbarossa o. s. v.). Andre
bekendte Arbejder af ham er: Scene fra
Grækernes Befrielseskamp mod Tyrkerne, Heksen,
Samson og Dalila, samt Malerierne (1858—66)
i Slottet Miramare for Kejser Maximilian.
A. Hk.
Acquapendente [akwapen↱dente], By i
Mellemitalien, Provins Roma, ligger 50 km NNV.
for Viterbo paa høje Basaltklipper ved
Paglia-Floden. (1901) 4869 Indb. A. er Bispesæde, har
en Domkirke og udfører Puzzolanjord.
H. P. S.
Acquaviva [akwa↱viva], A. delle fonti, By
i Syditalien, Provins Bari, ligger 32 km S. f.
Bari ved Banen fra Bari til Tarento i en
vin- og olivenrig Egn. (1901) 10357 Indb.
H. P. S.
Acqui [↱akwi], i Oldtiden Aquae Statiellae,
Kredshovedstad i den italienske Provins
Alessandria, c. 45 km NV. for Genua. (1901) som
Kommune 13786 Indb. Den har Ruiner af en
romersk Vandledning, en gotisk femskibet
Domkirke fra 12. Aarh. o. fl. anselige offentlige
Bygninger. Klimaet er om Sommeren tørt og
hedt, men i øvrigt sundt. Allerede fra Oldtiden
bekendt for sine varme (19°—74°) kogsaltholdige
Svovlkilder, der bruges til Bade. Hovedkurmidlet
er dog Slambade og Indpakninger
med det hede Bundfald (Fango) fra Mineralkilderne.
Badene søges aarlig af c. 10000
Badegæster, anvendes mest ved gigtiske og
rheumatiske Lidelser, Neuralgier, Lamheder og
kroniske Hudsygdomme.
E. F.
acquit [a↱ki], (fr.), Kvittering,
Modtagelsesbevis. I Frankrig pr. (pour [pur] eller par)
acquit, med Navns Underskrift: Bevis for
modtagen Betaling, særlig paa Veksler og
Anvisninger. — I Billardspil betyder a. at
lægge Kuglen ud for Modspilleren, »lægge
acquit«.
Acrania, se Lancetfisk.
Acraspeda, se Gopler.
acre (of land) [↱eikə-əv-↱£änd], eng. Jordmaal
= 4840 Kvadrat-Yards. 30 a. udgør 1 yard
of land, 100 y. 1 hide of land (c. 73 1/3
danske Tdr. Land).
Acre [↱a.krö] (St. Jean d’, Akka, Bibelens
Akko), Havneby i Syrien ved en Bugt af
Middelhavet, N. f. Karmel, c. 10000 Indb., hvoraf
en Fjerdedel Kristne, Sæde for en græsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
