Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acholi - Achonry, Sogn og Bispedømme i Irland, Sligoshire - Achorion, se Skurv - Achradina, Del af det gl. Syrakus - Achras L., Slægt af Sapotaceerne - Achrenius, Abraham, finsk Præst og Salmedigter (1706-69) - Achroit, en farveløs Turmalin fra Elba. - Acht ell. Bann er to gammeltyske Ord, der egl. betyder Lov, Bud - Achtermannshöhe, en Bjergtop i Harzen - Achtúba, se Volga. - Achtýrka, Kredsby i det lilleruss. Guv. Charkow - Achúnd ell. Achun (pers.), Hæderstitel - Achæerne, en af de fire helleniske Hovedstammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Acholī (gr.), Ophævelse af Galdeafsondringen
ell. Hindring for Galdens Udflydning i Tarmen,
hvorved Galden træder over i Blodet
(Cholæmi) og fremkalder Gulsot.
A. F.
Achonry [↱äkənra^i], Sogn og Bispedømme i
Irland, Sligoshire.
Achōrion, se Skurv.
Achradina, Del af det gl. Syrakus.
Achras [↱a-] L., Slægt af Sapotaceerne, med
een Art A. Sapota L. (Sapotilltræ), Træ med
tynd Mælkesaft og aflangt-elliptiske, læderagtige
Blade; Blomsterne udspringer enkeltvis fra
Bladenes Hjørner; Frugterne er store, kugle-
ell. ægformede Bær med et smudsig-hvidt Kød
og rustbrune af Farve. Planten hører hjemme
i Skovene paa Antillerne, men kultiveres alm.
i tropiske Lande af Hensyn til Frugterne, som
har en behagelig sød Smag. De bitre Frø er
medicinelle i Sydamerika.
A. M.
Achrenius, Abraham, finsk Præst og
Salmedigter (1706—69), blev 1736 Præst i Esse i
Österbotten, hvor han stødte sammen med
Separatisterne, der ivrede mod de »døde«
Præster. I Beg. prædikede han imod dem, men
efterhaanden fik de ham over paa deres Side.
Ved Læsning i Johannes’ Aabenbaring og ved
mange Anfægtelser kom han i en eksalteret
Tilstand, saa han nedlagde sit Embede, og
Stiftsstyrelsen i Åbo forbød ham at pleje
Omgang med nogen; men da han var kommet sig,
indsatte Kongen ham 1742 paa ny i hans
Embede. 1750 blev han Slotspræst i Åbo og 1753
forflyttet til Nousis, hvor han døde. A.’s
Salmer er spredte over hele Finland og er de
Opvaktes kæreste Opbyggelse.
Achroit, en farveløs Turmalin fra Elba.
Acht ell. Bann er to gammeltyske Ord, der
egl. betyder Lov, Bud, men efterhaanden kom
til at betegne Straf og særlig Udelukkelsen fra
Samfundet, Fredløshed. Denne var den almindeligste,
strengere Straf hos de germanske
Folk, ligesom Bøder den mildere; Dødsstraf
brugtes kun lidt, og at holde Forbrydere
fængslede var efter Samfundets Karakter ikke vel
gørligt. A. indtraadte dog ogsaa for den, der
efter Stævning udeblev fra Retten, og anvendtes
derfor i forsk. Grader som et retsligt Tvangsmiddel;
først indtraadte den simple A.
(Verfestung), hvorefter bl. a. enhver havde Ret til
at fængsle den skyldige og føre ham for Dommeren,
og havde saa den skyldige efter Aar
og Dags Forløb endnu ikke givet Møde, udtaltes
over ham den strenge A. (Oberacht ell. Aberacht),
betød den fuldstændige, borgerlige
Død. »Din Hustru«, hedder det i en gl. Formel,
»skal være Enke, dine Børn faderløse, dine
Len falde til Herren, dit Legeme tilkomme
Dyrene i Skoven og Fuglene i Luften«. Medens
A. ved Overgangen til den nyere Tid gik af
Brug i det borgerlige Liv, fordi Statsstyrelsen
her fik andre Midler til at ramme Forbryderen,
holdt den sig meget længere som politisk
Straffemiddel mod det tyske Riges Fyrster.
»Rigens Acht«, udtalt af selve Kejseren,
var her et vægtigt Vaaben, og om end Kejseren
som Regel kun forkyndte den efter Samraad
med Rigets Fyrster, var der dog ogsaa Tilfælde,
hvor han gjorde det paa egen Haand,
som da Karl V 1547 lyste Rigets A. over
Kurfyrst Frederik af Pfalz. A. blev sidste Gang
udtalt 1706 mod Kurfyrsterne af Bayern og
Köln, der fastholdt deres Forbund med Ludvig
XIV, skønt der 1702 var erklæret »Rigskrig«
mod denne. 1711 blev de langvarige
Stridigheder om Retten til at udtale Rigsachten
afgjorte saaledes, at Kejseren kun maatte gøre
dette med Rigsstændernes Samtykke, og
derved blev Midlet uanvendeligt; et Forsøg paa
at bruge det mod Frederik II af Preussen 1758
strandede paa Stændernes Modstand.
Kr. E.
Achtermannshöhe [↱aк-], en Bjergtop i
Harzen (926 m) SV. f. Brocken med smuk Udsigt.
Achtuba, se Volga.
Achtyrka, Kredsby i det lilleruss. Guv.
Charkow, ligger nær ved Floden Vorskla, ved en
Gren af Sumy-Banen og har (1910) 30640 Indb.,
en smuk Domkirke med tre Malerier af Murillo
og et Billede af Guds Moder, hvortil mange
valfarter, samt fl. Fabrikker i uldne Stoffer,
Talg, Lys og Læder og stor Frugtavl. Byen
driver livlig Handel med Korn, Kvæg og
Industrivarer, og i Maj afholdes her en stor Messe.
A., der blev grundlagt 1642 af Polakkerne, kom
1647 ind under Rusland.
G. Ht.
Achund ell. Achun (pers.), Hæderstitel, som
navnlig i Indien anvendes over for gejstlige
Lærere. I Persien og Turkestan er A. nu
Betegnelsen for en Lærer i Elementarskolen.
A. C.
Achæerne (gr. Αχαιοί), en af de fire helleniske
Hovedstammer, hvis Navn afledes af Achaios.
Sproglig stod denne Stamme opr. den æoliske
nærmest, men Sproget ændrede sig senere
under dorisk Paavirkning. I de homeriske Digte
nævnes A. som bosatte saavel i Peleus’ og
Achilleus’ Rige i det thessaliske Fthiotis som i
det peloponnesiske Argos, der udtrykkelig
kaldes det achæiske, og paa Kreta; derfra
overføres Navnet paa alle de Folk, der deltog i det
trojanske Tog. Paa Homer’s Tid maa Stammen
antages at have beboet ikke alene de nævnte
Landskaber, men største Delen af Peloponnes,
fraregnet Arkadien og det nordligste
Landskab, der dengang hed Aigialos. Ved den
doriske Folkevandring mistede A. deres ledende
Stilling i Peloponnes; Hovedmassen blev
boende som livegne ell. skatskyldige
Undersaatter af de indvandrede Erobrere, med hvem
de som oftest efterhaanden smeltede sammen,
medens en mindre Del besatte Aigialos, der for
Fremtiden kom til at hedde Achaia; atter
andre udvandrede til Lilleasiens nordvestlige
Kyst og deltog der i Anlæggelsen af de
saakaldte æoliske Kolonier. A. deltog ikke i
Perserkrigene; i den peloponnesiske Krig optraadte
de efter nogen Vaklen som Sparta’s
Forbundsfæller, og efter at de en kort Tid havde
kæmpet under Sparta’s Banner i den thebanske
Krig, sluttede de en Separatfred med Theben.
Slaget ved Chaironeia (338) bragte A. under
makedonisk Herredømme, men efter
Alexanders Død lykkedes det dem at fordrive de
makedoniske Besætninger, og Forbundet
mellem Stæderne fornyedes og befæstedes c. 280.
Da Nabostaten Sikyon under Ledelse af Aratos
(251) sluttede sig til det achæiske
Forbund, traadte dette op som den anseligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
