Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandssvageopdragelse - Aandssvaghed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drifter og Instikter, for det meste i Forening med
Abnormiteter paa det fysiske Livs Omraade;
her kan højst blive Tale om en vis Tilvænning
ell. Dressur, Hovedsagen er, at Hjemmene
befries for saadanne Individer, og at de
uskadeliggøres. For voksne, arbejdsføre Aandssvage, der
er udgaaede af »Skolen«, saavel dennes
teoretiske som praktiske Afdeling, efter der at have
opnaaet den Udvikling, de nu engang kan naa
(og for Aandssvage kommer der altid et
Tidspunkt, da al videre Udvikling er umulig), men
som, fordi de ikke egner sig til at leve ude i
Livet, forbliver paa Anstalten, er der indrettet
saakaldte 5) Arbejdshjem, hvor der søges
Anvendelse af de Aandssvages rent fysiske
Kræfter gennem Arbejde, der kræver lidet ell. saa
godt som intet Hjernearbejde (f. Eks. forsk.
under Landbrug hørende Arbejder). — Af
Humanitetshensyn anvendes nu for det meste
Benævnelsen »aandssvag« om alle dannelsesdygtige
Aandssvage, medens den i tidligere Tid alm.
Benævnelse »Idiot« kun bruges om den laveste
Klasse: Asylisterne (jfr. Aandssvaghed).
(Litt.: E. V. Rolsted, »Aandssvageskolen og
dens Metode« [i »Vor Ungdom«, 1894]).
F. B.
Aandssvaghed. Ved aandssvage Personer
forstaas saadanne, som frembyder Svækkelse af
de aandelige Evner som en medfødt sygelig
Tilstand, ell. hos hvem en saadan er opstaaet
i Barnealderen (d. v. s. før omtr. det 15.
Aar). Andre Former for Aandssvaghed, som
f. Eks. den, der kan opstaa i Oldingealderen,
benævnes Aandssvækkelse, ligesom ogsaa
de egentlige Sindssygdomme maa adskilles fra
Aa. Aa. omfatter en betydelig Række af Grader,
lige fra de lettere Former, som træffes hos de
saakaldte Sinker, gennem Fjolletheden
(af Almuen ofte benævnet Fjantethed) til den
højeste Grad, den saakaldte Idioti. En
særegen Form af denne sidste er den medfødte,
endemiske Idioti, den saakaldte Kretinisme
(s. d.), hvor Patienterne altid er betydelig
vanskabte; men ogsaa ved den alm. Idioti og i det
hele ved medfødt Aa. findes særdeles ofte mere
ell. mindre fremtrædende, synlige Legemsfejl
som Klumpfod, Lamheder o. l. Ofte er Sanserne,
særlig Hørelsen, daarlig udviklede, og meget
hyppig træffes Talefejl, lige fra Stammen til de
højeste Grader, hvor Patienterne kun kan
lalle ell. udstøde uartikulerede Lyd. At Hovedet
ved den medfødte Aa. som oftest har en
fejlagtig Form, hænger næsten altid sammen med
Aandssvaghedens Aarsag, der maa søges i
en mangelfuld ell. hæmmet Udvikling af
Hjernen. Ved de højere Grader især af medfødt
Idioti kan hele, større Dele af Hjernen være
ganske forkrøblede ell. næsten fuldstændig
mangle. Ved den erhvervede Aa. kan dette ogsaa
være Tilfældet, men oftere træffes Tegn paa
afløben Betændelse af Hjernen og dens Hinder.
I nogle Tilfælde er vi dog med vore nuv.
Hjælpemidler ikke i Stand til ved Obduktion at
paavise Aa.’s Aarsag. Er Hjernen lille og
forkrøblet, vil Hovedet som oftest ogsaa være lille og
fejlagtig formet (skævt, tilspidset o. s. v.). Ofte
findes ved Fødslen ved Idiotiens højere Grader
(især ved Kretinisme) Hovedskallens Ben fast
sammenvoksede, saa at Hovedets og altsaa ogsaa
Hjernens videre Vækst er hindret. Er det en
vandagtig Ansamling i Hjernens Hulheder, der
er Sygdommens Aarsag, kan Hovedet derimod
blive uformelig stort (Hjernevattersot). Velskabte,
ja endog smukke Idioter kan findes, men maa
betragtes som sjældne Undtagelser. Foruden de
synlige Legemsfejl findes ogsaa hyppig andre
sygelige Tilstande, navnlig fra Nervesystemets
Side (f. Eks. Ufølsomhed af forsk. Legemsdele,
Mangel paa Mæthedsfølelse, sygelig forøget ell.
ganske manglende Kønsdrift o. s. v.). At
Patienterne lider af Krampetilfælde, er ikke sjældent.
— Den erhvervede Aa. opstaar hyppigst i den
spæde Barnealder, og ofte kan det derfor være
særdeles vanskeligt at afgøre, om Aa. er
medfødt ell. erhvervet. De efter første Leveaar
erhvervede Tilfælde af Aa. udgør i Danmark
næppe 1/5 af alle Tilfælde af Aa., og jo ældre
Børnene bliver, desto sjældnere opstaar Aa. hos
dem. Den erhvervede Aa. skyldes oftest
Sygdomme i Hjernen og dens Hinder, som
Hjernebetændelse, den epidemiske
Hjerne-Rygmarvsbetændelse o. s. v. (Da saadanne Sygdomme ofte
foraarsager Krampe, hører man ofte »Krampe«
angivet som Aa’s Aarsag). Da Stød ell. Slag af
Hovedet kan bevirke saadanne Sygdomme, kan
en saadan Lejlighedsaarsag altsaa undertiden
fremkalde Aa. Aa. kan ogsaa opstaa efter forsk.
Febersygdomme, som Skarlagensfeber, tyfoid
Feber, Kopper og Difteri, men dette er
sjældent. Den til Grund for den medfødte Aa.
liggende Aarsag maa søges i sygelige Tilstande i
Fosterlivet, hvilke atter for en stor Del kan
formodes at bero paa Nedarvning. Arvelige Anlæg
(som Sindssygdom ell. Aandssvaghed hos
Forældrene ell. i disses nærmeste Familie,
Drikfældighed hos Forældrene o. l.) kan for de i
Danmark levende Aandssvages Vedk. paavises i
1/4—1/5 af Tilfældene. Hvorvidt nært Slægtskab
mellem Forældrene i og for sig kan bevirke Aa.
hos Afkommet, og om ikke snarere dette kun
sker, naar der i Slægten findes Anlæg hertil,
som altsaa ved de beslægtedes Ægteskab
fordobles, er et endnu ubesvaret Spørgsmaal. Aa.
kan som sagt vise sig paa højst forsk. Maade,
lige fra den daarlige Fatteevne til en Tilstand,
hvor ikke alene alle aandelige Evner
fuldstændig mangler, men hvor der endog ikke synes at
findes nogen Selvopholdelsesdrift, saa at
Patienten f. Eks. vilde sulte ihjel, naar han ikke blev
madet. — Udsigt til Helbredelse
findes kun i de sjældneste Tilfælde af den efter
akutte Febersygdomme opstaaede Aa. Her ser vi
undertiden Aandsevnerne vende tilbage under
passende styrkende og skaanende Behandling.
Behandlingen af Aa. maa for de højere
Graders Vedk. gaa ud paa at sætte Patienterne
under Forhold, der giver dem en ved deres
hjælpeløse Tilstand nødvendiggjort Beskyttelse
mod Omverdenen, og som omvendt beskytter
Samfundet mod disse, for deres Handlinger
utilregnelige Personer. Meget ofte vil dette ikke
kunne ske udenfor dertil indrettede, særlige
Anstalter. I de mellemste Grader vil Patienterne
ofte kunne udrette et ikke ganske ringe Arbejde,
naar dette indrettes og afpasses for dem. Man
har derfor ogsaa oprettet Asyler, især paa
Landet, hvor saadanne »halvfjollede« kan finde Ly
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
