Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandssvageanstalter - Aandssvageopdragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aandssvages Ophold paa Anstalt er fastsat til
650 Kr., hvoraf Staten udreder 300 Kr.,
Kommuner og Amter 350 Kr.
I Sverige aabnede Pastor P. B. I. Glasell
i Göteborg 1863 en privat Aandssvageskole. Den
overtoges og udvidedes af Frk. E. Carlbeck, der
1868 i Sköfde grundlagde Sveriges egentlige
første Aandssvageanstalt. 1870 indrettedes i
Stockholm af »Föreningen för sinneslöa barns
vård« den næste Anstalt, og fra nu af gik det
hurtig fremad med Aandssvagesagen, under
Tilskyndelse af Mænd som Kjellberg, v. Feilitzen
o. a. Karakteristiske for Sverige er de mange
smaa Anstalter, for en Del oprettede af
Landstingene som Distriktsanstalter, for en Del
private Foretagender, men i begge Tilfælde
støttede af Staten. 1912 udgjorde Skolernes Antal
27 med c. 1200 Elever, foruden 18 Asyler med
c. 600 Asylister; hertil kommer saa 9
Arbejdshjem med c. 200 Pladser for arbejdsføre, voksne
Idioter; Statsbidraget udgjorde paa samme Tid
c. 350000 Kr., Landstingenes Bidrag c. 250000 Kr.
Norge er det af de nordiske Lande, der
sidst har optaget Spørgsmaalet om Opdragelse
af de Aandssvage; den første
»Eftermiddagsskole for abnorme Børn« oprettedes 1874, den
første »Anstalt« 1876. Til Gengæld er Norge i
en vis Henseende naaet videst, idet man ved
Abnormskoleloven af 1881, der for Aandssvagevæsenets
Vedk. er sat i Kraft fra 1. Juli 1892,
har indført Skolepligt for aandssvage Børn, for
saa vidt de er modtagelige for Undervisning.
Derimod er hidtil gjort meget lidt for Asylisterne
og de voksne arbejdsføre Idioter; der findes til
Optagelse af disse kun Fru Hjorth’s private
Pleje- og Arbejdshjem paa Tokerud i Asker,
der har Plads til 120 Alumner, medens Antallet
af saadanne Individer i Norge anslaas til c.
1800. Ogsaa de undervisningsdygtige
Aandssvages Opdragelse var tidligere udelukkende i
private Hænder, saaledes at Staten støttede med
større Tilskud, men af de opr. Privatanstalter:
»Lindern«, oprettet af H. Hansen, og
»Thorshaug«, oprettet af I. A. Lippestad, begge ved
Kria samt »Sæthres Institut« ved Bergen, er
»Lindern« ophævet som Aandssvageanstalt og
gaaet over til at blive Døvstummeskole, medens
»Thorshaug« 1899 og »Sæthres Institut« 1901
(under Navn af »Ekelunds offentlige
Aandssvageanstalt«) er gaaede over til at blive
Statsejendom. Endvidere har Staten 1903 oprettet en
Aandssvageanstalt for det nordenfjeldske
Distrikt paa Røstad ved Levanger. Paa disse 3
Anstalter findes f. T. c. 470 undervisningsdygtige
Aandssvage, fordelte paa Læseskoler og
Haandværksskoler. Statens Udgift til Aandssvagevæsenet
udgjorde for Finansaaret 1913—14 c. 130000
Kr., heri ikke indbefattet Udgifterne ved
Elevernes Forplejning, som ydes af vedkommende
Forældre, Kommune- ell. Amtskasse med 312—360
Kr. pr. Elev, og Beklædning.
Finlands første Aandssvageskole
aabnedes, paa Initiativ af Døvstummelærer C. H.
Alopæus, 1877 i Jakobstad af F. K. Lundberg
med et Pladsantal af 10. Større Interesse for
Aandssvagesagen er dog først opstaaet i den
nyeste Tid, efter at det af E. Hedman 1889 i
Helsingfors grundede Privatanstalt er bleven
flyttet til Berttula ved Tavastehus, overtaget af
Staten 1909. og udvidet til et Pladsantal af 100.
Men foruden denne ene Anstalt findes kun 25
Asylpladser i en Privatanstalt, medens Antallet
af Aandssvage i Finland er opgjort til c. 9000.
F. B.
Aandssvageopdragelse, Opdr. af
Aandssvage og Idioter. Da Guggenbühl aabnede sin
Helbredelsesanstalt for Aandssvage paa
Abendberg, begik han den store Fejl, der for øvrigt
gentoges i Danmark ved Aabningen af »Gl.
Bakkehus«, men som her meget hurtig rettedes,
at sætte »Helbredelse« som Skilt over Døren.
Ingen Opdragelse formaar nemlig at helbrede
for Abnormitet ɔ: at gøre det abnorme normalt,
og Aa.’s Opgave kan følgelig kun bestaa deri:
først at undersøge hos hvert enkelt aandssvagt
Barn, hvilke Muligheder i intellektuel ell.
praktisk Retning, som modtagende og ydende, dette
Individs ved den overstaaede Sygdomsproces i
sine normale Funktioner forstyrrede Hjerne
endnu maatte sidde inde med, og dernæst paa
bedste Maade at udvikle disse Muligheder, saa
langt Udvikling er mulig. Selv om da Resultatet,
maalt med en social-økonomisk Maalestok,
undertiden kan blive ringe nok, har det dog,
set fra et filantropisk Synspunkt, den store
Betydning, at ethvert Individ, som Opdragelse
overhovedet har kunnet indvirke paa,
derigennem er ført frem til en menneskeligere
Tilværelse. Med Hensyn til Midler og Metode
adskiller Aa. sig kun paa Begynderstadiet, ɔ: i
Forsøgsafdelingen, fra Normalskolen. I
1) Forsøgsafdelingen optages som Regel
ethvert nyankommet Barn, og her foregaar den
første Tilvænning til Orden og Disciplin. Enkelte
Børn viser sig efter kort Tids Prøve egnede til
Oprykning i en højere Afdeling, men den største
Del maa gennemgaa et eet- ell. fleraarigt Kursus
i Forsøgsskolen, beregnet paa at give Eleven
Herredømme over Bevægelserne, at øve
Brugen af Sangerne, at orientere i det daglige Livs
mangeartede Forhold, at fremhjælpe, forbedre
og rense Sproget o. s. v. Hertil sigter en Mængde
forsk. Øvelser, saasom: Virksomhedsøvelser
(Bevægelser med Hoved, Krop og Lemmer,
Sanglege, Øvelser i at hente, bringe, aabne, lukke
o. l. Fröbel’ske Øvelser), Skelneøvelser (at
skelne Genstande og Billeder af disse, Farver
og andre Egenskaber, Stoffer m. m.),
Indledningsøvelser til Tegning og Skrivning,
Artikulation (saavel for at hæve den med
Aandssvagheden ofte følgende Stumhed som for at
forbedre slet Tale) og Sløjd. Ved Udgangen af
Forsøgsafdelingen forsættes Barnet enten til 2) den
teoretiske Afdeling ell. den egentlige
Læseskole, hvor Fremgangsmaaden svarer til
Normalskolens, kun at Fremskridtene selvfølgelig
er langt ringere, og at Konfirmation blot i
sjældnere Tilfælde naas som Enderesultat af
Skolegangen, ell. til 3) den praktiske Afdeling
ell. Arbejdsskolen, hvor Opgaven er at
udnytte de manuelle Færdigheder, som et for
teoretisk Uddannelse uskikket Barn muligvis er
i Besiddelse af, ell. endelig til 4)
Asylafdelingen, Afdelingen for de Individer, der
ganske mangler Trang og Evne til Meddelelse, og
som er underkastede alle Slags uordnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
