Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Theodor Hurtigkarl - Mathias Hastrup Bornemann - Den positive Retsvidenskabs Frembrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klare Lys tiltalte ham mere end en Retsorden, fordunklet
af Hensigtsmæssighedens utallige Sidehensyn og Afvigelser
fra de rene Principer. Ogsaa dette Værks væsenligste
Betydning ligger i den Brug, Ørsted senere gjorde af det
som Grundlag for en ny Fremstilling af vor Ret.
Endelig skal her nævnes MATHIAS HASTRUP BORNEMANN,
f. 1776 af en gammel pommersk Slægt, der under
Christian IV.s Regering kom til Danmark og stadig
har beklædt høje Embeder her i Landet. Hans Sejr
over Ørsted i en Konkurrence til Adjunkturen ved
det juridiske Fakultet betegner det Gamles sidste
Sejr i det 19. Aarh. »Den alm. Retslære. 1. Dels
1. Afdeling. Indledning og Moralens Grundlære«, 1832,
er hans Hovedarbejde, et spekulativt og dybsindigt
Værk, men uden Rapport med Tidens Retning.
Tiden var nemlig ved Aarhundredets Begyndelse modnet
til, at en ny Retsopfattelse kunde naa til Klarhed.
Navnlig den kritiske Side af Kants Filosofi havde
efterhaanden grebet Aanderne her i Landet; Kritiken
af den menneskelige Erkjendelsesevne havde omsider
forandret Synspunkterne; Mistilliden til Ideerne,
til den spekulative Aandsretning, fik Væxt, og
Retsforskeren begyndte at vende sig til Realiteten,
til Erfaringen som eneste Kilde til Kundskab.
Dertil kom, at Begivenhedernes Gang særlig for
Retsvidenskaben bidrog til at fremskynde Reaktionen
mod den abstrakte Idealisme. Denne Aandsretning
nemlig, der med abstrakt Foragt for det virkelige
Livs Abnormiteter gjennem Deduktion konstruerede en
Fornuftens, en Naturens Ret i Modsætning til den
existerende Ret, var i sit Væsen radikal og
indeholdt i sig en skjæbnesvanger Mangel paa Respekt
for den bestaaende Ret, den fornuftstridige, altsaa
den usurperede Ret. Mellem Retten, som den var, og
som den burde være, maatte det ende med en Kamp, og
den franske Revolution betegner Naturrettens Stormløb
mod den bestaaende Ret. Men Reaktionen mod det
Revolutionaire og de spekulative Ideers praktiske
Nederlag i Kampen fremskynder den positive
Retsvidenskabs Sejr. Den bestaaende Ret, som ikke lod
sig kuldkaste trods al Logik, maatte hvile paa en
anden Begrundelse, og denne Begrundelse søgtes nu i
det reelle Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
