Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab - Laurits Nørregaard - Frederik Theodor Hurtigkarl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
praktiske Rolle, Loven spiller i det reelle Liv.
Saavel Retsopfattelsen som Lovfortolkningen manglede
Realisme, den det var forbeholdt vort Aarhundrede at
indføre i Retsvidenskaben.
Vel havde Kofod-Ancher (II. S. 281-82) og senere
Schlegel henledet Opmærksomheden paa Rettens
historiske Side, dens Udvikling som en Side af det
hele Samfundsliv, men nogen gjennemgribende Forandring
paa den almindelige Retsopfattelse medførte deres
Arbejderikke. Vel varsle Colbjørnsens (II. S. 284)
og Stampes (II. S. 282-84) Responsa om en ny Tid,
der mere søger efter Rettens Hensigtsmæssighed for
Livet end efter dens logiske Konsekvens; men hvad
enten der manglede dem tilstrækkelig Klarhed paa
det Nye og tilstrækkelig videnskabelig Kraft, eller
Skylden ligger i deres tidlige Optagethed af det
praktiske Liv, saa har Ingen af dem overført Methoden
fra Undersøgelsen af det konkrete Retstilfælde til
almindelige retsvidenskabelige Udviklinger.
Som den ældre Retsvidenskabs sidste Mænd, der
personlig kom til at opleve det Nyes Sejr, maa
nævnes Nørregaard og Hurtigkarl. LAURITS NØRREGAARD,
f. 1745, blev Adjunkt ved det juridiske Fakultet
1779. Allerede »Natur- og Folkerettens sidste
Grunde«, 1776, betegner hans spekulative Retning,
og hans vigtigste Arbejde: »Forelæsninger over den
danske og norske private Ret«, 1784-97, er en grundig
og omfattende Fremstilling af vor Rets Love, men
ikke stort mere end en Lovregistrering, ved hvilken
der er vundet meget for Lovtilegnelsen, men saare
lidet for den videnskabelige Forstaaelse af Lovenes
Aand. For Nutidens Videnskab har den ogsaa nærmest
kun Betydning som det Grundlag, Ørsted benyttede for
sin første omfatteride Behandling af den danske Ret.
FREDERIK THEODOR HURTIGKARL, f. 1763 i Sorø, hvor hans
Fader var Inspekteur ved Akademiet, nævne vi ogsaa i
denne Sammenhæng, skjøndt hans Hovedværk: »Den danske
og norske Privatrets første Grunde« først udkom et godt
Stykke ind i vort Aarhundrede, 1813 til 1820, thi med
begge Fødder staaer denne systematiske Fremstilling af
vore Love i det 18. Aarhundredes Videnskabelighed.
Ørsteds nye Tanker gjorde intet Indtryk paa Hurtigkarl;
en Retsorden, behersket af den formelle Tænknings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
