- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
886

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skole begyndte den Bevægelse, som navnlig efter vort
Nederlag i 1864 har affødt Oprettelsen af talrige
Folkehøjskoler rundt om i Landet, og som derigjennem
har øvet en saa mægtig Indflydelse paa vort Folks,
navnlig Landbefolkningens aandelige Udvikling, at man
ogsaa udenfor Danmark, især hos vore nordiske Naboer,
har begyndt at faae Øjet op for Saadanne Skolers
Betydning.

Blandt Grundtvigs Skrifter fra de sidste to Aartier af
hans Liv - i hvilke man vel nok tør sige, at de fleste
af hans Tilhængere beundrede ham næsten som en Profet,
saa at hvad han sagde, for dem stod som urokkelig
Sandhed - ville vi nævne »Christenhedens Syvstjerne«
(1860), hvori han fremstillede den danske Menighed som
den sande philadelphiske Menighed (Joh. Aabenb. 3,7-13),
der skulde bestaa til Tidernes Ende, og det 1871 udkomne
kirkehistoriske Værk »Kirkespejlet«. Han døde den 2.
Septbr. 1872.

Skulle vi til Slutning give en kort samlet Fremstilling
af hans hele Standpunkt, da har han selv udtrykt det
saaledes, »at Herrens eget mundtlige Ord ved hans
Indstiftelser i det Hele og hele den kristne Kirkes
mundtlige Troesbekjendelse ved Daaben i Særdeleshed er
det eneste baade almengyldige, udtrykkelige og levende
Vidnesbyrd, hvorigjennem den kristne Tro og Christi
Aand kan meddeles og forplantes.« Da »Daabspagten« er
det uforandrede og uforanderlige Vilkaar for at blive
døbt og er alle Kristnes fælles Tro og Bekjendelse,
maa det ogsaa være den, der afgjør, hvad der hører
med til den saliggjørende Tro, og dermed drager den
en skarp Grænse mellem Tro og Lære, der i Følge deres
Natur forholde sig til hinanden som Liv og Oplysning;
den sidste udspringer af den første, og ikke omvendt;
derfor maa Troen være den samme hos alle Kristne,
medens Læren umulig kan være den samme. Paa Grund
heraf modsætter Grundtvig sig al Religionstvang, der
kun kan opstaa ved uklar Sammenblanding af Tro og
Lære. Skarpt betonede Grundtvig Sakramenternes
Betydning og Kristendommens Karakter som Evangelium
i Modsætning til Loven, baade Moseloven og den
naturlige Lov; Kristendommen er ikke et Paabud:
»Du skal«, men et Tilbud: »Forsager Du? Troer Du?«,
hvilket Daabspagten viser, og derved bliver denne
et Værn mod at lægge Lovens Aag paa den Kristne;
da Daabspagten maa afgjøre, hvad der hører med til
de Kristnes Børnelærdom, blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free