Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tro, og hans afgjorte Uvillie imod Tidens liberale
Rørelser i politisk Henseende i Forbindelse med
Dronning Caroline Amalies Yndest skaffede ham saa
stor Indflydelse hos Christian VIII, at det f. Ex.
trods Mynsters Anstrengelser i modsat Retning
lykkedes ham at hindre, at der skete nogen Forandring
i den gamle Liturgi; men i Bestræbelserne for at
fremme Udviklingen af Folkets nationale
Ejendommeligheder stod han derimod i forreste Række
blandt Bannerførerne. Mere og mere fæstnedes den
Anskuelse hos ham, at da Christi Evangelium under alle
Himmelegne laaner Folkets Modersmaal til at udtrykke
sig paa og virke igjennem, og da et Sprogs Bekvemhed
til at udtrykke aandelige Ting med aandelige Ord
afhænger af det Folks Liv og Udviklingsstandpunkt,
hvis Sprog det er, saa maa der nødvendigvis være den
nøjeste Sammenhæng imellem det Kristelige og det
Folkelige. Hvilken Indgang Kristendommen skal vinde
i et Folk, afhænger i mange Maader af, hvor sund og
rig Folkets naturlige Udvikling er; men et Folk kan
kun da hævde sin rette Plads og føre et sundt Liv,
naar det bevarer sin Ejendommelighed og udvikler sig
paa den derved betingede Maade. Derfor drev han med
Iver paa en folkelig Opdragelse og Udvikling af en
nordisk, levende og folkelig Videnskabelighed. Et
dobbelt Lys søgte han at tænde for det danske Folk;
Storheden i dets Gudesagn og dets Oldtidsbedrifter
forkyndte han for det ved Siden af sin Forkyndelse
om Kristendommens Herlighed, for at Folkelighed og
Kristendom atter i Fællesskab kunde fornyes i
Danmark, »Historiens Palæstina«. Derfor vilde han,
at den opvoxende Slægt ikke mere skulde hente sin
Kundskab fra Grækere og Romere, men fra de nordiske
Forfædres Sprog, Historie og Digtning. Latinskolen
erklærede han Krig, forsaavidt den hviler paa Studiet
af romerske og græske Klassikere; Skolen skal hvile
paa en virkelig nordisk Dannelse. Han forlangte, at
der ved Siden af Skolerne for de højere Stænder
skulde oprettes »Folkehøjskoler«, hvis Opgave skulde
være at virke folkelig og kristelig vækkende paa den
danske Bondestand, og særlig foreslog han i »Skolen
for Livet og Akademiet i Soer«, at Sorø Akademi
skulde omdannes til en saadan Bondehøjskole. Dette
Forslag blev vel ikke fulgt, men 1843 oprettedes der
i Rødding i Nordslesvig den Højskole, som efter Tabet
af Hertugdømmerne 1865 blev flyttet til Askov, tæt
nord for den nye Landegrænse, og med denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
