Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føle Trang til en mere harmonisk Livsanskuelse. Efter
i sin Doktordisputats at have behandlet et Emne af den
græske Filosofis Historie (»Om den antike Opfattelse
af Menneskets Villie,« 1870) søgte han at orientere
sig i den samtidige filosofiske Litteratur, som var
meget lidet kjendt her hjemme. Af disse Studier
udsprang de to Skrifter: »Filosofien i Tydskland efter
Hegel« (1872) og »Den engelske Filosofi i vor Tid«
(1874). Han satte sig nu som Opgave at bearbejde
Psykologien og Ethiken ud fra det Standpunkt, han
mente at have vundet. Det var hans Overbevisning,
at der lige saa vel gives en Erfaringsvidenskab om
de aandelige Fænomener som om de materielle, og at
det er af stor Betydning ogsaa for Livsanskuelse
og Livsførelse, at vore højeste Ideer saa meget
som muligt føres tilbage til det Grundlag, en
saadan empirisk Aandsvidenskab maatte kunne skaffe
til Veje. Saa meget han nu sympathiserer med den
fransk-engelske Positivisme, saa kan han dog ikke
opgive den kritiske Filosofis Grundtanke om al
Erfarings Betingethed ved den menneskelige Aands
Natur, og hans Opgave har (se »Psykologi i Omrids
paa Grundlag af Erfaring«. 1882. - 4. Udg. 1898)
da været at vise, hvorledes de empirisk paaviselige
psykologiske Love forudsætte en bestemt oprindelig
aandelig Konstitution, der ikke selv forklares ved
dem. I selve Personligheden finder han da baade al
Erkjendelses Udspring og dens Grænse. En speciel
Drøftelse af enkelte filosofiske Spørgsmaal har han
givet i »PsykologiskeUndersøgelser« (i Det kgl. danske
Videnskabernes Selskabs Skrifter 6. Række. 1889) og i
»Det psykologiske Grundlag for logiske Domme« (smst.
1899). Sine ethiske Anskuelser har han udviklet i en
Række Skrifter (»Om Grundlaget for den humane Etik«.
1876. - »Etik«. 1887, 2. Udg. 1897. - »Etiske
Undersøgelser.« 1891), i hvilke han søger at vise
Muligheden af en ved Menneskets egen Natur,
navnlig ved Sympathifølelsen, bestemt Vurdering og
Livsførelse. Hvad Vurderingsprincipet (Maalestokken),
ikke hvad den subjektive Motivering angaaer, slutter
han sig til den saakaldte Utilitarianisme
(Velfærdsmoralen). Sine Studier over den nyere
Filosofis Historie (fra Renaissancen til vore Dage)
har han givet en foreløbig Afslutning i sit 1894-95
udkomne Værk over dette Emne, i hvilket der lægges
særlig Vægt paa at vise Ideernes Sammenhæng med de
psykologiske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
