Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Heegaard - Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SOPHUS HEEGAARD (f. 1835, Docent ved Universitetet 1868,
Professor 1875, d. 1884) begyndte sine filosofiske
Studier som Discipel af Rasmus Nielsen. Efter at have
skrevet en Doktordisputats om den Herbartske Filosofi
udgav han en historisk-kritisk »Indledning til den
rationelle Ethik« (1866), i hvilken der gennemgaaes
forskjellige Hovedformer for Ethik, men tilsidst
henvises til de af S. Kierkegaard og R. Nielsen
udviklede Anskuelser. Planen om at skrive en human
Ethik paa det her antydede Grundlag fik Heegaard
dog ikke udført. Han fjernede sig fra dette Standpunkt
og bevægede sig i sin følgende Tid søgende om i den
filosofiske Tænknings Verden. Ivrige Kantstudier,
senere ogsaa Studier over den nyere engelske Filosofi,
lagde Beslag paa ham. Overfor hans Tilhørere paa
Universitetet var det især den personlige og
uforbeholdne Udtalelse om denne sin søgende og
uafsluttede Holdning, der gjorde et stærkt Indtryk.
I sin Bog »Om Intolerance« (1878) hævdede han de
enkelte Personligheders Ret til at danne deres
religieuse Anskuelser paa en med deres Personlighed
stemmende Maade. Han staaer skeptisk overfor ethvert
Forsøg paa videnskabelig Afgjørelse af religieuse
Spørgsmaal, men betoner meget stærkt, at den Mulighed,
at Troen (især Troen paa en personlig Udødelighed)
kunde have Ret, er af stor Betydning for Livsførelsen:
»Vi leve paa Muligheder!« Senere har han skrevet en
Opdragelseslære (1880), som ved sin jevne og brede
Fremstilling og sin humane Aand har udbredt sunde
Forestillinger om psykologiske og pædagogiske
Spørgsmaal i større Kredse. Heegaards Arbejdskraft og
aandelige Energi blev tidligt brudt. Han sank sammen
under Overanstrengelse, Sygdom og Sorg. Og i disse
mørke Tider fandt han sin eneste Trøst i den kirkelige
Tro, hvilket han med stor Aabenhed og paa den
smukkeste Maade udtalte i Forordet til anden
Udgave af sin Opdragelseslære.
Forfatteren af denne Oversigt, HARALD HØFFDING,
f. 1843, Docent ved Universitetet 1880, Professor
1883, beskjæftigede sig i sin første Ungdom med
theologiske Studier og blev meget stærkt paavirket
af S. Kierkegaards Skrifter. En Tid stod den af
R. Nielsen hævdede Lære om Tro og Viden som to af
hinanden aldeles uafhængige Principer for ham som
den eneste Udvej; men fortsat Studium af Filosofien,
ikke mindst af den græske Filosofi, lod ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
