- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
855

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - F. G. Howitz - Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og J.P. Mynster bekæmpede ham væsenlig ud fra de
gængse moralske Forestillingers Standpunkt, medens
Sibbern, J.L. Heiberg og P. Hjort søgte at paavise
en højere Enhed af Frihed og Nødvendighed. Howitz
svarede sine Modstandere i to dygtige Stridsskrifter:
»Determinismen eller Hume mod Kant« (1824) og
»Ultimatum« (1825).

HEIBERGS Indlæg i den Howitz’ske Strid (S. 162)
er vistnok Heiberg. det første Skrift, i hvilket
den Hegelske Filosofi traadte frem i den danske
Litteratur. Han havde med stor Begejstring sluttet
sig til denne Lære, som i Tydskland fra omtrent 1818
(Hegels Ansættelse i Berlin) mere og mere blev
herskende i den filosofiske Verden. Hegel forsøgte at
systematisere Romantikens Filosofi. Sammenhængende
Tænkning skulde sættes i de geniale Indskydelsers
Sted; den »dialektiske Methode« skulde afløse den
»intellektuelle Anskuelse«; istedetfor anelsesfulde
Antydninger af en i Erfaringsverdenen aabenbaret
Ideverden skulde nu en begrebsmæssig Deduktion af
Fornuftens Enhed med Virkeligheden træde. Det blev
hos os især Æsthetik og Theologi, som paavirkedes
af den Hegelske Filosofi. Heiberg byggede paa den
i sine æsthetiske Afhandlinger og fandt sig ogsaa
hjulpen af den i sin poetiske Produktion. Han har
tillige udgivet en »Ledetraad ved Forelæsninger over
spekulativ Logik«, og i sin Afhandling »Om Filosofiens
Betydning for den nuværende Tid« udviklede han,
hvorledes den Hegelske Filosofi »forsoner Idealet med
Virkeligheden, vore Fordringer med det, vi besidde,
vore Ønsker med det, som er opnaaet«. I det af Heiberg
udgivne Tidsskrift »Perseus, Journal for den
spekulative Ide«, fik denne Filosofi endog en kort
Tid sit eget Organ herhjemme. Det er karakteristisk,
at naar Heiberg skal sige, hvad der i Hegels Filosofi
især har havt Betydning for ham, fremhæver han, at den
har lært ham Respekt for de endelige Ting og
Begrænsningens Betydning. Han har særligt opfattet
den fra den realistiske Side - som for dens Stifter
fra først af ogsaa var den væsenlige. Men det var ikke
fra den Side, den nye Filosofi mest blev opfattet af
den unge Generation. - En ny Æra syntes Mange at være
indledet ved den Maade, paa hvilken Hegel havde
forsonet Tro og Viden. Hvad der paa Troens Omraade
fremtræder i Forestillingens eller Fantasiens
anskuelige, konkrete Form, skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0895.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free