Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Christian Sibbern - F. G. Howitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Standpunkt er her Subjektivisme, men baaret af
en Tro paa det individuelle Liv, der rører sig i
alle Subjekter, Tilværelsens inderste Grund, som han
opfattede som et personligt Væsen, hvis »Verdensside«
de talløse, sporadisk virkende materielle og aandelige
Udgangspunkter eller Momenter udgjøre. Ogsaa sin
Erkjendelseslære sætter Sibbern i Forbindelse hermed:
at vi forstaa Verden, selv om vi paa Grund af den
sporadiske og aldrig afsluttede Udvikling ingen
absolut Viden kunne naa, det forklares ved, at hint
universelle Liv ogsaa rører sig i os. Den sporadiske
Udvikling gjør det nødvendigt at begynde med
Erfaringen og bygge Spekulationerne paa denne. (»Om
Filosofiens Begreb, Natur og Væsen«. 1843.) -
For sociale og politiske Spørgsmaal nærede Sibbern
stor Interesse. Lige fra 1835 til 1870 deltog han,
under vort politiske Livs forskjellige Faser, i den
offentlige Debat med Piecer og Bladartikler. I sine
»Meddelelser af et Skrift fra Aaret 2135« giver han
en Skildring af et kommunistisk Fremtidssamfund, i
hvilket der skal være raadet Bod paa de store
Misligheder, vort sociale og religieuse Liv lider
under. Ved Siden af sit menneskekjærlige Sind
giver han i denne Fremtidsfantasi ogsaa sin stærke
Harme over Underkuelse og Uretfærdighed Luft. (En
udførligere Skildring af Sibberns Personlighed,
Udviklingsgang og Standpunkt har Forfatteren af denne
Oversigt givet i sine »Mindre Arbejder«.)
I Aarene 1824 og 1825 førtes der i vor Litteratur en
Strid om den menneskelige Villies Frihed. Den begyndte
med en Meningsforskjel mellem Jurister og Læger om,
hvorvidt der, som de første paastod, var en skarp
Grænse mellem Afsindighed og normal menneskelig
Fornuft, eller om der, som de sidste paastod, var
Overgange eller Mellemgrader. I et skarpsindigt og
interessant Skrift »Om Afsindighed og Tilregnelse, et
Bidrag til Psykologien og Retslæren« (1824) anstillede
F.G. HOWITZ, Professor i Medicin ved Universitetet, en
dyberegaaende Undersøgelse af Begreberne Frihed og
Tilregnelighed. Han indtager her et naturalistisk
Standpunkt, nærmest paavirket af Spinoza og Hume. Han
fordrer en rent psykologisk og fysiologisk Betragtning
af det menneskelige Villiesliv og søger at vise, at en
saadan meget vel kan forenes med en ethisk Betragtning.
Mod Howitz optraadte en hel Række af de første Navne i
den danske Litteratur. A.S. Ørsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
