Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Wied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkegaard . . . Nej, hold nu Mund! . , . Gravene
kalder det for »Blomsterbed«; det klapper i Hænderne
over de »nydelige« Monumenter; og »dybt, dybt«, nede
i Jorden ligger Tante Esther »og sover saa sødt saa
sødt, sier Mor«, »og naar hun vaagner, saa er hun oppe
i Himlen og er bleven til en Engel ligesom Tante Rikke
og Onkel Fredrik« . . . Nej, lad nu mig, Clausen,
lad nu mig! . . . Og seer Du, der er noget saa Rart
og Trygt ved at gaa med saadant et Barn. Et voxent
Mandfolk veed jo godt, at det er noget Vrøvl og Præk,
alt det Ungen gaaer og pludrer af sig; men alligevel,
smaa Clausen, alligevel ... Ja, jeg er jo ikke rigtig
skaaret for Tungebaandet! ... et voxent Mandfolk,
som kan se og høre og lugte og føle Og smage, hvordan
det Hele virkelig er: at Gravene er »kalkede«, at
Monumenterne er Humbug, at Tante Esther og Tante Rikke
og Onkel Fredrik Fanden ikke er Engle! . . . han kan
alligevel godt lide engang imellem at faae sig saadan
en Spadseretour . . . han bliver ligesom »bedre« af
det, han . .. Hva’? Hæ! »Thsludder«? som salig Mørch
sa’e!
Overlæreren var standset og havde staaet og seet
paa Tolderen med glade inderlige Øjne. Men nu saae
han dybt skuffet ud og sagde næsten under Taarer:
- Hvorfor skulde Du ende saadan, Knagsted!
Det var jo dog saa kjønt, det, Du sa’e ...
- Tjae, det var sgu nydeligt! Fanden maa vide,
hvor jeg fik det fra! . . . Skal vi saa gaa igjen!
Og de gik.
Og den kampivrige Satyriker betroer sin fredsommelige
Ven, at han nu, da han er bleven velhavende - han har
arvet »salig Mørch« - vil opgive sin Statsansættelse
og tage til Kjøbenhavn - »der skal være saadan nogle
mageløs kloge og begavede Mennesker derinde! Dem vil
jeg ind og se paa ... og lære Noget af ... alle de
geniale Hankatte, som gaaer rundt derinde . . . ! Der
bliver saamænd nok at tå’ fat paa!« Man behøver ikke
at være særlig kyndig i den Kunst at læse mellem
Linierne for at opdage, hvem det er, der her har
iført sig Toldkontrolleuruniformen og lagt sig
efter at kontrollere sine Medmenneskers ellers for
toldfri ansete Tanker. Han er dertil udrustet med en
drastisk spottende Evne og ofte guddommelig morsom i
sine barokke Indfald. Der forekommer saaledes en smuk
Boghandlerske med fem Smaabørn; i sin Begejstring for
J.P. Jacobsen har hun givet den ældste Dreng Navnet
Mogens og nævner kun hans Søskende som »de andre
Noveller«. Ligeledes en overdaadig burlesk Skildring
af en bekjendt yngre Forfatters maniererede Oplæsning
af sine Poesier. Undertiden gaaer Kaadheden saa vidt,
at Forfatteren gjør Løjer med selve den Fremstilling,
hvorigjennem han meddeler sig; saaledes S. 376 i en
Beskrivelse af Fjorden ved Solnedgang: »Smaafuglene
sang deres Aftenkvad, og de hvide Søstres Kirke højt
over Byens Tage lyste som bygget af Sne og Marmor. ...
Kortsagt: se Side 112 og følgende«, hvor det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
