Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Wied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egner sig til Afspejling i Kunsten, dækker kun svagt
over en Dragning henimod det Perverse, der kun kan
gjøre et ufriskt Indtryk i Sammenligning med den i
andre af Smaafortællingerne raadende ægte Urkomik med
dens drøje Ord og uforknytte Gaaenpaa. »Menneskenes
Børn«, to Bind, 1894, har til Motto det terentsiske
»Homo sum« og betragter overensstemmende hermed en
Række meget forskjellige Livsforhold, snart fra deres
overvejende komiske Side, snart med en Humor, der
ikke savner mildere Følelseselementer (saaledes »En
Bohême«, »Omvendelse«, »Af et Brev« o. fl.; ogsaa Skuespillet »Jægermesterinden«). Fortællingen
»Ungdomshistorier«, 1895, sejler under et Motto af
Goethe - det fortræffelige Citat »Wer sich nicht
selbst zum Besten haben kann, der ist gewiss nicht
von den Besten«. Det bebuder en Slags Selvbiografi
i poetisk Form, og Tilegnelsen til Forfatterens to
Brødre øger Forventningen om en vis Grad af familiair
Bekjendelse. Det er da ogsaa ganske umuligt ikke at
identificere Fortællingens Hovedperson Gunnar Warberg
med Gustav Wied selv, saa nøje falde de ydre
Livslinier i de to Skikkelsers Tilværelse sammen. Ud
og ind gaaer Skildringen sin bugtede Gang gjennem den
løst sammenholdte, ofte rent skizzemæssigt udkastede
Komposition, men denne Løshed stemmer godt med
Løsheden og Ustadigheden i den Ungdomsfærden, af
hvilken der gives et livligt, af pudsige Figurer og
Episoder opfyldt Billede. Et konstant Karaktertræk,
der drager sig gjennem hele Fremstillingen, er et
intenst Kvindehad; der knyttes Elskovsforhold nok, men
deres sikre Følge - for ikke at sige Forudsætning - er
en souverain Foragt for den kvindelige Part som et
lavt staaende, men farligt udrustet Skadedyr.
Forfatteren tilbageviser med Indignation Sigtelsen for
at være en strindbergsk Adept paa dette Punkt og
hævder med Styrke sin Livsanskuelses selvstændige
Oprindelse: »Lad mig dog nu endelig engang blive fri
for at høre denne infame Beskyldning, at det er
Strindberg, der har smittet mig! Jeg kan bevise af
mine Optegnelser, at jeg har dømt, som jeg dømmer,
Aar før jeg nogensinde havde læst en Tøddel af
Strindberg - endsige da drukket Dus med ham!« I
»Lystige Historier«, 1896, har især Skildringen af
et Høstgildes »Livsglæde« Kunstværdi som Genrebillede
i bred hollandsk Stil; »da Baby skulde paa Hotel«
giver i dialogiseret Form en Række overgivent lystige
Optrin, medens »Hønseriana« er en barsk Satire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
