Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Er Michaëlis den farverige og mangfoldigt formende
Renaissancekunstner, saa er det Antikens strenge Linier,
der træde os imøde fra NlELS MØLLERS Digtning. Han er
Borger i den frihedselskende og skjønhedsdyrkende
atheniensiske Republik, men han er Spartaner af
Herkomst og Temperament. Biografisk talt er han født i
Svendborg den 11. Decbr. 1859 og Søn af en Skibsfører;
herfra hans sikre Kjendskab til Sølivet - han kan
beskrive Sejlmanoeuvrer og Navigation, som om han havde
taget Styrmandsexamen. 1881 blev han Student, 1887
juridisk Kandidat, og Aaret efter udgav han sin første
æsthetiske Bog. Hans originale Produktion har siden da
kun været sparsom, men som Oversætter af Æschylos
(»Agamemnon«), Sofokles (»Antigone«) og andre græske
Digtere, af Robert Browning (»Granatæbler«) og flere
engelske Forfattere har han ydet fortrinlige Bidrag til
Litteraturens Befrugtelse fra fjerne Tider og nære Lande.
I Modsætning til sin Samtids skrivende Ungdom, der
overvejende tyede til franske Forbilleder, er Niels
Møller mest paavirket af engelsk Digtning og
Aandsretning; han kan være barsk som en cromwellsk
Puritaner, stemningsblød som Shelley og filosofisk
mediterende som Swinburne.
To Bind Digte og to Bind Fortællinger ere hans
originale litteraire Ballast. 1888 udkom Digtsamlingen
»Efteraar«. Der er ungdomsbløde Stemninger i den,
men mest præges den - som ogsaa Titlen antyder - af en
mandig Høstfølelses Alvor, der kan hæve sig næsten til
profetisk Pathos i Saadanne Digte, hvor en Timons
Menneskeforagt eller en Prometheus’ Verdenskvide kommer
til Udtalelse; karakteristiske Digte af denne Art ere
f. Ex. »Ravnen«, »Sibilla persica«, »Il crepuscolo« o. fl.
Stilen er ikke smidig eller let født, det knager og brager
gjennem de tunge Rythmer med Konsonant- og Vokal-
Virkninger, men endda uden Melodiens lyriske Fortryllelse.
Paa samme Vis i den anden Digtsamling »Røster«, 1897. Vægtige
Tanker og vanskelig Form. Exempelvis Digtet »Havrøster« med
dets i hurtig Skiften forvirrende Billeder, dets farvefulde,
men altfor rigelige Tillægsord, dets store Syn, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
