Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Ernst von der Recke
- Carl Markman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men den moderne Videnskab
paastaaer temmelig frækt,
at »Bocca della verita«
kun en Kloak har dækt. —
Jeg stod og tænkte andagtsfuld:
hvor tidt til denne Stund den Rist,
som gjemmer en Kloak,
er kaldt for »Sandheds Mund«!
Senere Poesier af Recke ere Børnebøgerne »Vores
egen Tulle« (1894) og »Tordenskjold« (1896) samt
Bryllupsgaven »Kronesangen« 1898.
Ernst von der Recke, der er et Stykke af en
Tusindkunstner paa den manuelle Idræts Omraade og en
vidtbefaren Polyhistor i de videnskabelige Farvande,
koncentrerede paa et enkelt Punkt sin samlende
og sondrende Evne, da han udarbejdede sit Værk om
»Principerne for den danske Verskunst efter dens
historiske og systematiske Udvikling«, der 1881
skaffede ham den filosofiske Doktorgrad. I en
Videnskab, der hidtil havde havt en alt andet end
videnskabelig Karakter, bragte han her — paa Grundlag
af den tydske Filolog Brückes Undersøgelser og
Resultater — med Skarpsindighed og det indtrængende
Studiums Myndighed System og Orden tilveje, og med en
aldeles forbausende Belæsthed i Aarhundredets danske
(og norske) poetiske Litteratur samlede han en Fylde
af Exempler, som stadfæstede hans Theori og samtidig
indordnede den under de sproglige Love, som Digterne
naturligvis ikke selv havde havt for Øje i Digtningens
Stund, men ubevidst overholdt, adlydende deres eget
rythmiske Øre. I mere populair og sammentrængt Form
ere Hovedlinierne af dette dybtgaaende Studium dragne
i »Dansk Verslære i kortfattet Fremstilling«, 1885,
og »Grundtræk af dansk Verslære«, 1894.
Som lidet paaagtet af sin Samtid og vel næsten glemt
af Eftertiden maa Carl Markman (1840—94) nævnes; han
var i Besiddelse af en ikke helt sædvanlig stille og
lun Humor overfor Livets smaa Konflikter og en
deltagende Elskværdighed i Dommen over dem. Med de
store tog han det ikke op, og de kategoriske
Problemer laa ikke paa hans Vej. Efter Deltagelse
i Krigen som Reservelieutenant blev han Lærer i
Kjøbenhavn og senere Adjunkt paa Herlufsholm. Her
skrev han »Fortællinger i Ramme af C.M. Havn« (1879),
»Ariel, Komedie paa rimede Vers« og »Studenter« (begge
1881), »Havedøren« (1883) og »Mindre Fortællinger«
(1885). Han havde en særlig Evne til at skildre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0769.html
