Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernst von der Recke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna!« (Digtet »Eccho«). I »Gamle og Nye Digte til Een«,
1889, er Grundtonen en anden: »Forløst! — Jeg fatter
knap det Ord, som lyder, at hævet er min Skjæbnes
strenge Dom« — »klar for min Sjæl staaer ikkun den ene
Tanke: Frelst.« Som Chr. Winther i den sidste Del af
sine Digte »til Een« gjør sin Opvartning med poetiske
og andre Opmærksomheder paa Fødsels- og Mindedage, møder
ogsaa Recke her med sine Hyldingsgaver, Markblomster
eller Roser eller en sjelden Eucharis, ledsagede af Vers
til Ihukommelse af »Aarsdagen for min Lykke«, eller han
sætter et gyldent Armbaand paa sin Elskedes Arm og
forklarer Gaven i et sindrigt Digt »Gyldne Snarer«, i
hvilket han lægger ogsaa sine mineralogiske Kundskaber
for Dagen ved at nævne og særtegne sjeldne Stene som
Citrinen og Beryllen og Zirkonen. Allerede Aaret efter
udkom en ny Samling: »Blandede Digte« (1890). Heri findes
den Universitetskantate, Recke efter Opfordring skrev til
Kongefødselsdagen 1888. Den er fyldig og værdig. Kun det
Parti, der minder om Heibergs »Talen lød fra Worm og
Bartholiner«, kan ikke maale sig med den gamle Kantate.
Recke har ført Videnskabeligheden noget mere up to date,
men en moderne Linie som den om »Martensens de klare
Tanker« er ikke fri for at skurre lidt mod Stemningen;
naar han nævner »Rasks det fuldtro Navn«, tager han ud
fra sit konservative Retskrivningsstandpunkt (som han
andensteds har hævdet med stor Dygtighed og Kyndighed)
i en Note den Reservation, at han »langtfra anseer hans
stærkt overvurderede Fortjenester af Videnskaben for at
være istand til at opveje den ubodelige Skade, han paa
anden Maade har tilføjet vor Litteratur.« Samlingen
indeholder flere episke Digte end nogen af de tidligere
(»Françoise de Foix«, »Ridder von der Recke«, »Guds Krig«,
»Kong Salomon og Døden« o. fl.). To Mindedigte om Eduard
Suenson og Chr. K. F. Molbech indtage en høj Plads i
Reckes Digtning. En humoristisk »Folkevise« (S. 101) er
overmaade morsom og et Digt om den »moderne Skole«
overmaade drastisk, rent ud guddommeligt i sin Grovhed.
Recke er en kras Modstander af den nyere Litteraturs
Naturalisme og har tidligere persifleret den, f. Ex. i
Digtet »Et Rejseminde fra Rom« (i »Spredte Blomster«):
I Santa Maria in Cosmedin
sees et Stykke Skulptur:
en Stenrist med et Maskegab,
fattet i Kirkens Mur.
Sagnet har sagt, at Oldtids Mænd,
naar højt og dyrt de svor,
lagde en Haand i Stenens Mund
som Pant paa deres Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
