Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nej; det var et fremragende Talent, som begyndte;
et stort Hjerte, store Evner, stor Forfængelighed;
og derefter fulgte mindre Talenter lige ned til
Karikaturerne. Der blev boret og filet og ætset og
bejset; Tænkernes Tanker og Digternes Følelser bleve
tagne fra hinanden som de smaa Hjul i et Uhrværk,
og der blev smurt med Olie og pillet og pudset,
og naar En kom med det gamle kaade Paafund at
»spytte i Værket« som Bevis paa, at Uhret rettelig
tilhørte ham, saa blev Vedkommende alvorligen sat
i Rette: Ingen Børnestreger, om vi maa be’! Vi er
Banebrydere, Alvorsmænd, Vredens Mænd, Irritationens
Mænd, Sensibilitetens, Nerveusitetens, Hadets,
Hævnens, Straffens, Dommens, Strikke, Hjul, Galge,
Stejles, Fehmgerichtens haandgangne Mænd - blot ingen
Narrestreger, der kunde faae vore Fjender til at tro,
at vi ere saa unge, som vi virkelig ere.
Der blev boret og filet osv. Og medens vi rask væk
grov Løbegrave og Miner ind under den Fæstning, vi
skulde indtage, saa skred Jorden umærkelig sammen
under vore Fødder og truede med levende at begrave
os. Ganske godvillig lader Aarhundreder Grund -
den moderlige Jord - sig ikke underminere til Fordel
for.... . ja for hvad? Herpaa kommer det an. Og da
den gamle Moder derhjemme, Stat, Kirke, Litteratur,
Vaner, Overleveringens uhyre sammensatte Grund,
mente at have nogen Ret til at spørge, og da Svaret
muligen ikke var helt tilfredsstillende, saa var
det, at Jorden begyndte at trykke Mineurerne fra
alle Sider. En og Anden lod sig advare i Tide,
gjorde Strike og nedlagde Arbejdet. Thi han kunde
ikke tilfredsstillende klare sig dette Spørgsmaal:
for hvad? Resten sidder endnu, med Hovederne akkurat
over Jorden, og medens de krampagtig river i Grunden
og medens Ansigterne tyder paa alt Andet end Sejrens
stolte Ro, Mildhed og Skaansel, saa gjentager de i Kor
deres Førers Ord: Fremtiden tilhører os; Fæstningen
maa falde; ve da de Overvundne - og ve Overløberne!
Ja, ve Overløberen - ifald han virkelig løber over,
ifald han dagtinger om sit stakkels Liv med de
Fjender, der evig og altid maa være Fremskridtets,
Sundhedens og Sandhedens svorne Forfølgere. Hans
Liv bliver kummerligt nok; Ingen behøver at raabe
efter ham. Men Held den Mand, der føler, at hans Sjæl
bliver syg i et Kompagni, hvor selv det fremragende
Talent ikke formaaer at dække over Kombattanternes
Brist og Svaghed: skuffet Ærgjerrighed, krænket
Forfængelighed, Racehad, Trøstesløshed, Bitterhed,
Tvivl og Trods, altsammen kastet i Bunke med redelig
Sandhedstrang og Sandhedssøgen - Held ham, at han
endnu har Kommando over sig selv og kan vælge sig
sin egen Vej: ligegyldigt hvorledes den betegnes!
Held ham! han vil vinde. Man vinder først sit Slag for
Livet, naar man har overstaaet visse Børnesygdomme;
og blandt Børnesygdommene er der een - en Børneleg: at
klumpe sig sammen, en hel Bunke, op mod en stærk Mur,
og saa pludselig løbe fra hinanden med et hoverende
Skrig: »Muren falder!«
Ikke sandt? Muren (Kirke-, Slots- eller Skolemuren)
faldt ikke, fordi vi klumpede os sammen, Duxebænk og
Fuxebænk og hele Middelmaadigheden med i Legen? . . .
Badestedet Ostende med dets mondaine Liv, dets Kur
og Kurmageri, bliver for den Rejsende Symbolet paa
en frivol Aand af fremmed Art, der vil gyde sin
Gift ind i det flamske Folkelegeme og tilføje det
en dødbringende Kræftskade. En Maler, som han gjør
Bekjendtskab med, kan tale med herom - kan fortælle om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
