Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moralen: »Kjærlighed - helt op til Skagen - det er
jo dog Hovedsagen!«
Fra et Vinterophold i Holland og Belgien stamme
nogle af de »Rejsebilleder«, som udkom 1882. Bogens
første Halvdel bestaaer af ældre Aviskorrespondancer,
men de senere Afsnit have de friske Rejseindtryk til
Emne. Her maa især »Brevet om Jan Steen« fremhæves;
med al Overfladiskhed og alle Overdrivelser i den
dragne Parallel mellem Jan Steen og Marstrand samt
deres Tidsaldre er her mangen rammende eller æggende
Dom udtalt, og der er i Stiltonen en Fart og Friskhed,
et sprudlende Livsmod og en ubekymret Feststemning,
som maa rive selv den trægeste Læser med i den flyvende
Flugt. En anden Frugt af Opholdet udenlands var
»Skyggebilleder fra Rejser i Indland og Udland«,
udkommen 1883. Bogen falder i to Afdelinger. Den
første, »Maaneskin«, er en kjønt fortalt vemodig
Fortælling om en ensom, drømmende Mand, der lønnes ilde
for sin velmente Indgriben i den virkelige Verdens
haardhændede Liv. Den anden har til Titel »Ostende-
Brügge«, og det er det litteraire Opgjør i denne
Skizze eller Afhandling, der vakte saamegen
Opmærksomhed for »Skyggebillederne«, at et nyt Oplag
strax maatte foranstaltes. Opgjøret giver sig paa sine
Steder Luft i direkte Udtalelser af Anklage eller
Fortrydelse, paa andre Steder er det skjult tilstede i
Skildringen af Personer og Hændelser, ligesom selve
Dobbelt-Titlen, de to Bynavne, skal betegne et
Modsætningsforhold mellem noget fremmedagtig Importeret,
som ikke organisk kan optages af Folkekarakteren, og
selve dennes nationale, autochthone Natur.
Den Rejsende ankommer til Ostende og er stemt til,
»hvad Folk paa Landet vilde kalde opbyggelige
Betragtninger«, da han fra Jernbanestationen gaaer
ned ad den lange Gade, som udmunder i Promenadepladsen
ved Havet.
»Alligevel: jeg skulde trods min Stemning med
Glæde have truffet de gamle Venner fra de gamle
Dage derhjemme, hvor vi drak megen Vin uden at faae
Hovedpine og nød Solskin, Skov og Strandluft, smukke
Ansigter og en god Bog - der gjerne kunde være af
gammel Dato - uden at ærgre os over, at vi spildte
vor Tid, uden at sætte »Problemerne« under Debat,
uden at lade Følelser og Handlinger, Tider og Personer
springe over Kritikens hvasse Klinge. Hvor vi vare
glade dengang, tiltrods for at vi slet ikke havde det
saa grumme godt, tiltrods for at vi omtrent laa i
Strid med hele Samfundet og hverken sparede os selv
eller Samfundet! Vi laa ikke i Strid med os selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
