Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Adolph Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Freja den fagre Gudinde
for Elskovs Smerte og Lyst,
hun sætter sig hen at spinde
højt ved den himmelske Rok,
og Hør er Asynjens Lok,
og Stjerner er blinkende Tene.
Ved Arbejdet sidder hun ene,
den lyse Skærsommernat,
naar Ildfluer tindre i Krat,
naar Kornmod skjælvende lyner
langs Himmelranden, lig Tog
af gjækkende gyldne Syner
under dirrende Øjenlaag.
Hun spinder med Hulken og Sange
og tvinder med Latter og Graad,
saa smidig myg som en Slange,
saa fin som Spindelvævs Traad -
forgyldt af Taarer, der drysse
fra Øjet som Blomstens Dug -
ved evige Læbers Kysse
glattet for Ruhed og Fnug -
som en Svøbesnor, der er vaad,
saa sejg og saa bidende haard -
saa lind som en Jomfrus Haar -
saa ren som Regnen i Skyen,
saa smudsig som Vandet i Byen -
saa skør som Glar og saa fast
som Fangetaarns Baand og Bast -
til blødende Saar at forbinde,
til at pidske og spænde i Aag,
til at flagre for alle Vinde,
til at lede i Vildgangens Krog,
til at fange og holde i Snare,
til at bære, hvor Afgrund er brat
som et Bjergmands-Tov - til at vare
et Liv eller holde en Nat: -
saa virker den fagre Gudinde,
glad som et legende Barn
og streng som en uløst Gaade,
fuld af Rædsel og Grumhed og Naade,
Elskovens Vidundertraade
til Skjæbnens vildsomme Garn.
Om sin Rejse fortalte Gjellerup i »En klassisk Maaned«,
1884, og »Vandreaaret«, 1885. Den sidste Bog er mærkelig
ved sin Undsigelse til Brandesianismen eller Opsigelse
af det tidligere Lensforhold. Allerede i de første
Skildringer fra det klassiske Tydskland stikker
Opsætsigheden Hovedet frem. Forfatteren sidder ved
Schillers Havebord i Jena og tænker paa »Mestersangernes«
Opførelse den foregaaende Aften, paa Ordene »Herr Walther
von der Vogelweid, der ist mein Meister gewesen« - og ved
Ideassociation kommer han til at tænke paa Forholdene
derhjemme. »Der mener de vel alle at vide paa en Prik,
ved hvilket Laug jeg er indskrevet, og der sidder vel
ogsaa en eller anden Mester, som roser sig at at have
banket mig Reglerne ind, og som er beredt til at stikke
sit Hoved ud af Mærkerstolen og hvæse sit »versungen und
verthan!« naar han har smurt sin Tavle fuld af mine Synder
mod Skolens Tabulatur. Saa gjælder det, om Stemmen kan
lyde ud over den lille Kreds af smaa Mestre og af
veloptugtede Læredrenge og give Gjenlyd i Folket. Saaledes
tænkte jeg dengang, og nu, da jeg skriver dette, er min
Anelse allerede gaaet i Opfyldelse. Hr. Beckmesser har
holdt sin Mærketavle i Vejret og truet de Par Fugle, der
begyndte at synge højt med eget Næb; -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
