Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte Iagttagelse er af mægtig malerisk Virkning,
men - mærkeligt nok! jo flere lignende der slutte sig
til den, des mere spredt bliver Billedets Kraft. Den
samme Erfaring gjør man længere fremme i »Mogens«
ved Skildringen af Ildebranden; den er tilvejebragt
ved Sammenhobning af et Mylder af enkelte, hvert for
sig rigtigt gjengivne Træk - men Mængden overvælder
Læseren og gjør ham det vanskeligt at faae Brandens
Fremskriden og Redningsforsøgets Stadier til at samle
sig i et klart overskueligt Billede. I Modsætning til
denne Udførlighed i Beskrivelsen er der noget Knapt
og Brat i Karaktertegningen, hvorved Hovedpersonens
Psykologi holdes i en vis uklar Fjernhed fra Læseren.
Ligeligere komponeret og fyldigere motiveret er den
følgende mindre Fortælling »Et Skud i Taagen« (1875).
Jacobsens første større Arbejde er »Fru Marie Grubbe,
Interieur fra det syttende Aarhundrede«. Romanen blev
paabegyndt allerede i Begyndelsen af 1873, men først
lige mod Slutningen af 1876 udkom den; Sygdom standsede
Arbejdet fra Tid til Tid, og bærer overhovedet, sammen
med Jacobsens kontemplative Langsomhed og omhyggelige
Detail-Iagttagelse, Skylden for, at hans Produkton blev
saa lidet omfattende; den tvang ham til gjentagne Ophold
i Syden - Schweiz, Frankrig og Italien - og mod
Slutningen af hans Liv drev den ham bort fra Hovedstaden
og dens Impulser til det stille omhegnede Liv i
Fødehjemmets lille By.
»Marie Grubbe« er en udmærket historisk Roman til Trods
for at selve dens Hovedperson er en ganske anden end den
Marie Grubbe, som Historiens nøgterne Dokumenter melde om.
Hendes sandseligt raa og letfærdige Renaissanceskikkelse
er under Digterens psykologiske Udredning af Temperament
og Livspaavirkninger bleven væsenlig formildet og gjort
poetisk tiltalende - et yderligere Bevis for at Kravet til
den ramme Virkelighed som Digtningens Maal ikke lader sig
gjennemføre saa let, som det lader sig opstille. Man kan
tvertimod sige, at hvor Digteren mest har bøjet sig for
det, har det mest hæmmet hans Fremstilling, saaledes
henimod Romanens Slutning, hvor han lader sin Fortællings
Gang lede af de annalistiske Data og de historiske
Aktstykker og derfor delvis maa bøje Livsbilledets
oprindelige Linie ind paa nye Baner. Derimod have
»Interieurerne«, der paa selve Titelbladet fremhæves som
det Medium, Forfatteren benytter til Fremstilling af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
