- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
622

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paavirket, han behandlede den populairt i flere
Tidsskriftsartikler og oversatte et Par af Mesterens
Hovedværker. Sin engang nærede Plan om at tage en
naturvidenskabelig Magisterkonferens nødtes han dog
til at opgive: en snigende Lungetæring, som han
paadrog sig under et Ophold i Norditalien 1873,
undergravede ustandselig hans Legemskraft, saa at man
maa undres over, at han ikke selvopgivende saae Døden
i Møde med stump Resignation, men tvertimod langsomt
og sejgt og afbrudt af store Mellemrum arbejdede paa
et Livsværk, der reddede hans Navn fra Forglemmelsen.

Digtekunsten havde ikke mindre end Naturvidenskaben
optaget Jacobsen alt fra de tidlige Dage, og i hans
Personlighed var Trangen til exakt Detailundersøgelse
og klar Redegjørelse mærkelig forenet med Evnen til
samlet Billedanskuelse og Billeddannelse. Han prøvede
tidlig Kræfter med Sproget for at tvinge det til at
føje sine Former efter de særlige Krav, hans
Opfattelse af indre og ydre Fænomener stillede, og i
denne Brydekamp kunde han taget Patriarken Jacobs Ord
til Devise: »Jeg slipper Dig ikke, før Du velsigner mig.«
1872 offentliggjordes hans første Fortælling »Mogens«, og
allerede her finde vi en ejendommelig Fremstillingsform,
der, hvorledes den nu end falder i Ens Smag, er Jacobsens
egen - og bør vedblive at være hans alene. Den møder os
allerede paa Bogens allerførste Blad i den berømte
Skildring af Skylregnen, der begynder som en lille rund,
mørk Plet paa den soltørre Jordtues lysegraa Muld. Denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free