Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da vil paa Foraairets Vinge,
baaren af Lyset og Luften,
født som to Bølger, der samles i een,
vi to gjennem Rummet os svinge.
Elskede, føler Du Duften
over den svale Sø!
Elskov har sikkerlig Vinter og Kulde,
men Elskov kan aldrig dø !
Ind imod Ophavets Rige!
lad da kun Døden os favne
midtvejs; hvad har vel den skinsyge Dødt
over Vaaren og Elskov at sige?
Lyt! Du vil høre to Navne
hviskes ved denne Kyst.
Det er vor evige Elskov, som aander
evig i Bølgernes Røst.
Mattere, ligesom med mere borgerlig Vederhæftighed,
klinger Tonen i »Simpel Sang«:
Naar trofast, varm og redelig
jeg bejle vil til Dig,
da er det vel tilstædelig,
Du gives hen til mig.
Og alle Landets Piger smaa
skal synge denne Sang;
jeg tænkte den jo fordum -
nu kom den først paa Gang.
Jeg tænkte den, da Søen slog
sin Bølge mod mit Bryst,
saa tidt som jeg fra Øen drog
mod mangen fremmed Kyst.
Og Havets Bølger tumled mig,
og Ebben faldt og steg.
Jeg kom paa Grund med Floden -
det er en farlig Leg.
Digteren har vundet en ny og dyrekjøbt Erfaring: at
»den evige Palme beroer paa Sejren i Hjertet inde«
- at »Alting beroer paa Styrken i Hjertet inde«,
og han slutter:
Paa ædel Stok groer ædel Vin.
Det faaer de vel Sangeren lade,
at ikke man perser sig Neckar og Rhin
af Ukrudt og ormædte Blade.
Jeg skjænker min Vin. O guldgyldne Blod,
giv Kraft mig igjen til at vinde!
og Kransen for Sejren skal lægges for Fod
af en ung og uskyldig Kvinde.
Samlingens øvrige Indhold dannes for en Del af de
bekjendte Dyveke-Viser. Overhovedet rummer »Ranker
og Roser« noget af Drachmanns allerypperste Lyrik;
han har her naaet en Højde, som Ingen har overgaaet,
og staaer i denne Digtart med et fuldtud personligt
Særpræg, der gjør ham let kjendelig blandt alle andre
danske Lyrikere.
Hans næste Bog var af episk Art: »Poul og Virginie
under nordlig Bredde«, atter en Fortælling om
Sømandsliv ombord og iland. Emnet er romantisk
eller romanagtigt, Behandlingen stræber efter
realistisk Anskuelighed; i nogle store Strandings-
og Skibbrudsscener beundrer man Sagkundskaben og
Skildringens Fart, uden dog ret at se det Skildrede
for sine Øjne, maaske netop paa Grund af den megen
faglige Viden. Der er fortræffelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
