Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og sidder han ej end den Dag idag
til Højbords, i en stum Beundring tabt
ved dette Værk, som vidner for hans Sag,
at han har kunnet over Kræfter byde,
hvorfor vi bøje Knæ og sænke Flag?
Og mod den anden Bekymring stiller Digteren det
Spørgsmaal, om man da har til Hensigt at hemme hans
Sang; Ithakianerne svare: »Gudbevares, nej; din Sang
er altfor kjøn!« »Hvad vil I da?« spørger Skjalden:
Jeg raaber ikke med Jer et Hurra,
hvergang en Taler rejser sig ved Bordet
og for en Skaal for Værten æsker Ordet,
for alt det Smaapluk i de gamle Gænger.
Jeg kan ej være »Alvorsmand« paa Sligt.
Er I »alvorlige«? Jeg skræmmes ej
saa let ved Eders Alvor, Eders Lære,
naar I vil kaste Stene paa min Vej,
hvad eller med Jert »Raad« mig vil beære.
- I holder tidt et Raad for Eders Pligt.
Jeg kan ej være »Alvorsmand« paa Sligt.
Rimbrevet til Esromsø faaer mod Slutningen en mere
privat Adresse - til En, »hvis Fodtrin muligvis dens
Vover følger«:
Til hende rækker jeg mit stolte Digt.
Bær det paa Brystet, Du! det er din Pligt
at gjemme der det Bedste, jeg kan give.
Lad Andre komme da til deres Tro
og Maadehold og Styrke her i Live
ad andre Veje. Hvem vil Vejen raade?
Min gik igjennem Kvindens dybe Gaade;
nok, at jeg gik den, at jeg Maalet naaede.
Men den sidste Adresse er dog til Digterens Folk:
Tag Du mit Digt! Tag det, mit Folk, som nylig
har brudt den sidste Skranke for sin Tro
og Tillid til den unge, stolte Skjald,
hvis Veje var saa mange, og hvis Fald
de kloge Hoveder alt spaaede længe.
Nu dækker Hæderskransen mangen Flænge;
eet var hans Maal; og - med et Sømands-Ord -
»nu lystrer Skuden atter smukt sit Ror,
og Alt ombord
er atter paa sin Plads og godt i Gænge.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
