Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjør De vel hellerikke? De er da Realist!« Paa Simon
Levis Spørgsmaal, hvad Realist da er, giver Ibald
det udtømmende Svar: »Realist, det er jeg.« Ved
samme Lejlighed faaer Simon at vide, at Digteren
Ibald tillige er Monist, hører til de Oplyste, som
kun antage en Enhed, en eneste Verden - »alle
fornuftige Folk er Monister,« tilføjer Ibald
kategorisk. Ogsaa dette giver den Gamle meget at
gruble over. Han kommer i Ulave med sin Fædrenetro
og, da han tillige undervises om Socialismens Krav
og Ret, ogsaa med den sociale Solidaritet, som han
hidtil saa trygt har bygget paa. Omstændighederne
føje det saa, at Simon Levi kommer til at gjøre et
Gilde forIbalds unge radikale Venner. Deres Fører,
en Theolog, der har lagt Theologien paa Hylden,
holder en Tordentale imod Tolerancen: »Der skal
ingen Tolerance være i Verden. Vi anerkjende kun
to Magter: Videnskaben, der spreder Lys over vor
Erkjendelse og vor Ret, og Dyret i os. Videnskabens
Evangelium lader sig ikke bringe frem i Virkelighed
uden ved den dyriske Kraft, ved Fanatisme for vore
Meninger og hensynsløs Gjennemførelse, naar Timen
slaaer. Menneskehedens Historie er aldeles intet
Andet end dette: den dyriske Kraft i Erkjendelsens
Tjeneste.« Denne Tankegang kan jo ikke Andet end
virke forstyrrende paa Nathan den Vises Racefælle,
den gode gamle Simon, og ejheller føler han sig
bedre tilmode, da Theologen erklærer »ikke at have
Noget tilfælles med den unge Jødedom, der er
radikal, naar den snakker med, men lever som
Grosserer.« Aldeles perplex bliver dog først Simon
Levi, da den samme intransigente Taler tager ham
til Indtægt for det intensive Jødehad mod
anderledes Tænkende og hylder den skikkelige Gubbe
som en i saa Henseende typisk Figur. »Jeg rejser
mig beredvillig for at udbringe vor ærede Værts
Skaal,« siger Taleren. »Jeg hilser ham som den,
der i vort moderne Samfundsliv repræsenterer det
højst nødvendige Element Hadet. Han hader, og han
har Ret dertil, fordi han bærer Hadet som en Arv
gjennem et Par tusinde Aar. Hans Race hader godt
og sejgt og stille; den sejler ubemærket som
Fiskermanden i »Den Stumme«, den sidder taus og
paa Lur; men kan den komme til at tale, saa siger
den Hadets Ord saa skarpt, saa godt, at jeg tager
Hatten af derfor. Leve Hr. Simon Levi, det sociale
Hads ærværdige, dets tavse Repræsentant!« - Denne
Dosis var den Gamle for stærk. Lige siden han var
begyndt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
