Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved adskillige mere private Anledninger. Til to
Sider uddybes disse Lejlighedsdigtes Indhold og
udvides deres Form: som historisk Portraitmonument
og som Festkantate. Man har træffende sammenlignet
Plougs Mindedigte med Bissens Portraitbuster;
i de prægnante Træk, i den plastiske Skjønhed, i
Linieføringens Sikkerhed og Kraft ligne Billedhuggeren
og Digteren paa dette Omraade hinanden. I Digtene
om Niels Laurits Høyen, Vilhelm Marstrand,
Orla Lehmann o. fl. indeholder den her omtalte
Samling skjønne Prøver paa Plougs Kunst. Endnu
rigere er hans Kantatedigtning repræsenteret;
sit Højdepunkt naaer den i den gribende Kantate ved
Universitetets Firehundredaarsfest i Juni 1879. Efter
Indledningsstykkets Paakaldelse af den almægtige Gud,
der »skabte Lyset og skikkede ud i Rummet de blanke
Stjerners Hære«, skildres i sex Terzine-Strofer
Kulturens Gang fra Øst langs de store Strømme og
over Havet til Hellas, hvor den fæstede Skjønhedens
Gudinde, til Rom, hvor den byggede »et Værn om Livets
Orden, Hjemmets Hygge, et Rettens Herredom, en Lovens
Skranke.« I et rask fremskridende knapt og rapt
Versemaal henkastes saa Billedet af Forfaldets Tid:
Alt, hvad den rejste,
bæver og raver.
Solstukne visne
Digtningens Haver;
Kunstnerens Evne
hidses og spildes;
Tænkningens Traade
slappes og hildes.
Samfundets Orden
haanes og brydes;
dyriske Drifter
ægges og nydes.
Bønfaldte Guders
talløse Vrimmel
renser ej Jord
og klarer ej Himmel.
Menneskeaandens
Styrke er mat;
Oldtidens Vaarsol
synker mod Nat.
Saa følger endnu mere kortfattet, men med samme Fynd
i Skildringen Folkevandringen og Kristendommens Sejr:
En Folkebølge fra Østen steg
og rydded Kulturens Felt;
hvor Roma segned og Hellas veg,
der sejred Golgathas Helt.
De vilde Stammer tog Skik og Lov
bag Kirkens og Klosterets Hegn;
Stridshamren smeddedes om til Plov,
og Sværdet fik Korsets Tegn.
Gjennem farverige Billeder af Vikingens Færd til
fremmede Himmelstrøg, hvor »Bretlands Kyster flænges
af hans Tand, Seines Vande rødner Kirkebrand,« og af
»de unge vælske Klerkes« Gang mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
