Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Klangdigtets inderste Hemmelighed og forstaaer at
lægge den klart for Dagen under Tankebevægelsens Gang
gjennem de fjorten Verslinier; (Expl: »En Stemning«,
»Din Attraa er den fromme, hvide Due«, »Du veed, at
Du er mine Øjnes Stjerne», »Tidt synes mig, der er ej
mer at gjøre«, »Du er det Træ, som mig sin Skygge
byder«). Af disse Poesier ere de fleste henvendte til
Digterens Hustru, som det overhovedet er en
Ejendommelighed ved Plougs lyriske Forfatterskab, at
dets Eros udelukkende er bunden til den hjemlige Arne;
Elskerens ustadige Frygt og Haab har ingen Plads i
disse skjønne Kjærlighedsdigte, men desmere Mandens
Bevidsthed om sin Lykke og det Ansvar, den medfører:
 |
| Carl Ploug. |
Jeg troer paa Dig, naar Middagssolen brænder,
og Livets Luft er tung og lummerhed;
naar Kampens Alvor alle Sener spænder,
men Hjertet længes efter Ro og Fred;
naar Tordnen ruller og naar Lynet knitrer,
og Sjælen smægter efter Taarers Bad;
naar Lidenskabens Magt i Nerven zitrer
og drager sammen eller skiller ad.
Vil Du elske mig, naar hvad jeg loved
viser sig at være ufuldbragt;
naar det sees, at Hjerte mer end Hoved
har jeg havt, og mere Mod end Magt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
