Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forestilling om de Studier, med hvilke han skulde
rustes til Kampen; de indskrænkede sig til en flygtig
Læsning af nogle tydske Skrifter og Overværelsen af
Prof. Eschrichts populaire Foredrag.
Den filosofiske Spekulation, som den i en saa
fremtrædende Grad umiddelbare Andersen manglede
alle Anlæg til og enhver tilegnet Forudsætning
for, men som tyktes ham at være et fornemt Element
i en Digtning, stikker ligeledes nu og da Hovedet
frem i hans Eventyr (eller »Historier«, som de nu
ogsaa kaldtes); disse Exemplarer af Genren, i
hvilke Eventyrets fantastiske Arabesktegning skal
fremstille de vanskeligste Problemer paa et
spekulativt Grundlag istedetfor at antyde dem i
kunstnerisk udformet Liv, høre ingenlunde til Artens
heldigste. Men bortseet herfra var Eventyrdigtningen
det Omraade, paa hvilket Andersens poetiske
Ejendommelighed udfoldede sig mest i Overensstemmelse
med sin Natur, og hvor han som Følge heraf vandt sit
sandeste og varigste Ry; hans dramatiske Arbejder
ville glemmes, hans Romaner ville komme til at høre
til de ulæste Bøger, og hans lyriske Digtning, oftest
ubetydelig i Tankeindhold og henjasket i Formen,
spiller alt nu ingen Rolle længer — men af hans Eventyr
vil der blive et Par Bind tilbage, som ville leve i
Litteraturen, saalænge denne selv er til, fordi de ere
en Digtning af fuldt selvstændigt Præg og staa med
dette deres Særmærke paa deres egen Plads i den moderne
Tids Poesi.
En sympathetisk og aandfuld Analyse af Eventyrene har
G. Brandes givet i sin Afhandling om »H. C. Andersen
som Eventyrdigter« (»Kritiker og Portraiter«, 1870).
Med Henvisning til denne nævne vi her nogle af de
betydeligste blandt de senere fremkomne Eventyr
(sml. S. 293): »Det er ganske vist«, »Hjertesorg«,
»Alt paa sin rette Plads«, »Klods-Hans«, »Abe-Bogen«,
»Dynd-Kongens Datter», »Vinden fortæller om Valdemar
Daae og hans Døtre«, »En Historie fra Klitterne«,
»Skarnbassen«, »Hvad Fatter gjør, det er altid det
Rigtige«, »Sommerfuglen«, »Sneglen og Rosenhækken«,
»Lygtemændene ere i Byen«, »Nissen og Madamen«,
»Snemanden«, »Laserne«, »Dryaden«, »Gartneren og
Herskabet«, »Tante Tandpine«.
1875 udkom »Historien om en Moder, i femten Sprog«, nemlig
foruden den danske Original Oversættelser paa Svensk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
