Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa naar »Paven i Rom« klager sin Nød over Morten Luther,
kommer han til at staa i humoristisk Belysning:
Den Tigger-Munk var spittergal
i Pennen som i Munden,
han bandte paa, at jeg var Baal
og Belial i Grunden!
Paa Skrift han raabde Dag og Nat,
men alle mine Buller,
hvori dog skrevet stod en Klat,
han kaldte lutter Nuller!
Han blæste ad vor Frues Krands
og ad Sanct Peders Nøgle!
Han spyed Gift paa al min Glands,
den ubesvorne Øgle!
Om »Christoffer Colombo« hedder det i Krønike-Rimet:
Colombo leged ved Havets Rand,
opvoxde for Vind og Vove
og drømde sødt om det skjulte Land
med Guld og med grønne Skove.
For ham var Havet ej mer end Dam,
han knap sig ønsked en Fjederham!
Frimodig hejsed han Sejl i Raa
en Morgen, før Sol var oppe,
og om hans Fart over Bølgen blaa
gik Ry mellem Stjerne-Toppe;
thi Han, som raader for Jord og Hav,
til Gaade-Landet ham Medbør gav!
I »Napoleon Bonaparte« hyldes det Kæmpemæssiges Fænomen,
der brød frem med ham, saaledes som det betones i Digtets
Begyndelses- og Slutningsstrofe:
Smaalig man i Kabinetter
syslede med Spindel-Væve,
ypped, jævned Børne-Trætter,
plukked Gæs og spilled Ræve,
kaldte Skaktavls-Leg Idrætter,
hvorved Bjerge maatte bæve;
som i Sal, var glemt paa Vale
det Gigantisk-Kolossale!
Under Hyld paa St. Helene
ingen Taarer mig husvale,
men, som mine Bauta-Stene,
Alper over Blomster-Dale
stolt udtrykke, tør jeg mene,
det Gigantisk-Kolossale,
Verden fra de Dødes Rige
atter saae med mig opstige!
I Samlingens sidste Digt fører »Den Christne Tro« Ordet:
Min Gaade er et Guddoms-Ord,
som skaber, hvad jeg nævner,
som fylder Dale trindt paa Jord
og Klipperne udjævner!
Med Det indvier jeg min Daab,
velsigner jeg mit Bæger,
saa hist udspringer Livets Haab
og her det vederkvæger!
Med Det jeg skaber gode Kaar
for mine Kæmper lave,
saa de kan le ad Bane-Saar
og springe over Grave!
Med Det jeg skaber Vin af Vand
og Paradis af Ørke!
Med Det jeg skaber Lys om Land,
mens Verden raaber: Mørke!
Mit Rige kaldes Christenhed,
og Herren kjender Sine,
skjøndt ingen Mand paa Jorden veed,
hvormange der er mine!
Jeg trodsed Dumhed, trodsed Kløgt
og Verdens Aand i Vælde
og Verdens Lyst og Dødens Frygt,
jeg trodser Aar og Ælde!
Jeg laa i Dvale mangen Gang,
men blev ej Orme-Føde,
og aldrig bølged nogen Vang,
hvis ikke Sæden døde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
