Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Konstantinopel«:
Hvad Tibren med sin flakke Grund,
kun stor imellem Bække,
er mod mit Hav og dybe Sund,
og Baad mod Orlogs-Snekke,
det er paa Høj af Potte-Skaar
det stolte Rom mod Maglegaard,
mod Herrens Stad paa Bjerget.
Jeg er og ej et Værk af Rom,
thi ved Helleners Hænder
Byzants med Pris til Verden kom,
før Rom fik Haar paa Tænder,
og medens Græsk gaaer for Latin,
er alle Dage Æren min
som Hellas-Hovedstaden.
»Ansgar«, i hvilket Digt »Aanden« lignes ved »en sær og
fremmed Gjæst, underlig i Tale«, hvorefter det hedder:
Dana sad, i Odins Old,
bly i Borgestue,
med et Bøge-Blad til Skjold,
rød af Arne-Lue,
havde kun, mod Dødens Harm,
Blomster-Haab i Engjords-Barm!
Gjæsten fra det Fjerne sang:
Dejlig, under Sneen,
staaer en Blomst i Jorsalvang,
som ej sank for Leen,
dufter sødt hver Julenat,
er paa Bryst en evig Skat!
Det var fremmed, det var sært,
underligt at høre,
Dannebod dog fandt det værdt
Gjæst at laane Øre;
yndelig, som Hjemmets Røst,
Stemmen klang i Danas Bryst!
Siden Jule-Gjæsten kom
hid til disse Lunde,
ofte Løv de skifted om,
tusind Aar henrunde.
Dog hvert Jule-Morgengry
kimer sødt det under Sky!
Om »Knud den Store« begynder Sangen yndefuldt lyrisk
saaledes:
Hvor smilende Kyster
ved Sundene smaa
som Broder og Søster
hinanden forstaa;
hvor Hav-Fruer dandse
med Skovmærke-Krandse
paa Bølgernes Top;
hvor Ager-Høns klukke
for Sø-Haners Vugge,
der voxde jeg op!
Med ægte nordisk Humor fortæller »Harald Haardraade« sin Saga:
Norge, Kæmpers Fødeland,
var min Konge-Moder,
Spiret var en spydig Gran,
Bjørnen var min Broder,
Nattergal var mig som Gjøg,
Ørn og Maage, Ravn og Høg,
det var mine Fugle!
Klinge-Døn paa Skjolde-Tag
bedre end alt Harpe-Slag
huged mig i Thule -
og slutter dens Begivenhedsrække med den jevnmodige Betragtning:
Hellig-Olav, har man sagt,
kæmped kun for Troens Magt,
Harald for sin egen;
sikrest er det simple Ord:
Hvad end kæmpes for paa Jord,
Døden ender Legen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
