- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
353

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I det førstnævnte Skrift forlader Forfatteren det
almindelig religieuse Omraade og nærmer sig det
specielt kristelige Problem, undersøgende hvad det
vil sige at være Kristen. Dette vil sige, at Mennesket
i Troen tilegner sig det absolute Paradox, at Gud
er bleven Menneske, et Paradox, som er utilgængeligt
for al direkte Forstaaelse og kun kan fattes, naar
Forstanden ofrer sig selv; skeer dette ikke, fødes
der Forargelse istedet for Tro, og imellem disse to
staaer Valget, et Valg, der, skjøndt knyttet til
Øjeblikket, har Evighedens Afgjørelse i sig. Som i
Indholdet saaledes er ogsaa i Formen »Smulerne«
en energisk Polemik imod Spekulationen. -
I »Begrebet Angst«, et af de vigtigste, men ogsaa
et af de vanskeligst læste Skrifter i den pseudonyme
Cyklus, fremstilles Synden som den Magt, der træder
hindrende i Vejen for Ethikerens Realisering af sit
Livsideal og peger ind mod det Religieuse, saasnart
dens ethiske Forudsætning og Følge er indtraadt som
den Stemning, Forf. betegner med Ordet »Angst«, hvilket
Begreb nu beskues fra alle Sider: som objektiv Angst,
»Reflexen af Slægtens Syndighed i hele Skabelsen«,
som subjektiv Angst, der dels er tilstede i Individet
som Følge af Arvesynden, dels er den personlige Synds
Ledsager og kan vise sig endog som ubevidst i Form af
»Aandløshedens Angst« hos den, der aldrig har ladet
Aanden komme til nogen Ret i sig; fremdeles som Angst
for Skjæbnen (i Hedenskabet og hos ikke religieust
bestemte Genier), som Angst for Brødens Mulighed,
som Angst for det Onde, ja endog som Angst for det
Gode o: den dæmoniske Angst (Vantroens, Hykleriets
o. s. v.), indtil vi naa den Angst, som frelser ved
Hjælp af Troen. Hvor dogmatisk Udviklingen end tager
sig ud efter dette Resumé, maa det imidlertid ikke
glemmes, at det - som Titlen ogsaa betoner - er en
overvejende psykologisk Undersøgelse, der her
tilsigtes, i hvilken det har været Opgaven at se,
hvor dybt der kunde trænges ind i Begrebet ad
filosofisk Vej, medens Pseudonymen overlader den
videre Behandling til Dogmatiken og til Prædiken.
- Ligesaa meget som den anstrengende Tilegnelse af
»Begrebet Angst« minder om den Forfatter, der har
fremsat det som en af sine Opgaver »at gjøre
Vanskeligheder«, ligesaa let læst og fornøjeligt er
det samtidige Skrift »Forord«, en munter Polemik imod
de litteraire Forhold, ved sin rammende Ironi egnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free