Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind / 347 (1902) Author: P. Hansen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ønske. Et Par Maaneder efter forlovede han sig med
en næsten barnlig ung, smuk Pige af god Familie -
og Trettenmaanedersdagen, derpaa, faa Dage efter at
han havde taget Magistergraden med Afhandlingen »Om
Begrebet Ironi« (1841), hævede han Forbindelsen. Dette
paafaldende Skridt gav naturligvis Anledning til
en Uendelighed af lidet velvillige Kommentarer,
Beskyldninger for Hjerteløshed, umenneskelig
Experimenteren med en ung Kvindes Følelsesliv
o. s. v. Ingen kunde vide eller vilde have troet, at

Søren Kirkegaard. Efter en Blyantstegning fra hans Ungdom.

Grunden til dette tilsyneladende Pligtbrud laa paa et
helt andet — paa den smerteligste Pligtopfyldelses
Omraade. Betegnende er en Dagbogsytring fra
Forlovelsesaaret, i hvilken han kalder sit Tungsind
sin egenlig intime Fortrolige, sin trofasteste
Elskerinde. Dette Tungsind var forbundet med eller
ialtfald for en Del oprundet fra stadig legemlig
Lidelse eller stod i Forbindelse med en legemlig
Defekt, »et Misforhold i hans Bygning mellem det
Legemlige og det Psykiske«, hvilket ifølge en
efter Forlovelsen adspurgt Læges Erklæring neppe
nogensinde vilde lade sig hæve, saaledes at et
derunder lidende Individ »kunde realisere det Almene«
o: forsvare at gifte sig. Udtrykkene holdes svævende
i Dagbogsoptegnelserne, men yderligere Forklaring er
ejheller fornøden for at forstaa, at en saa ømtaalig
Samvittighed som Kierkegaards maatte foretrække det
tungeste Offer fremfor et helt eller halvt Bedrag,
særlig efter at han troede at have overbevist sig
om, at hans Elskede i sin ungdommelige Ubekymrethed
savnede religieuse Forudsætninger for at kunne mødes
med ham i Opfattelsen af hans Svaghed som en Guds
Tilskikkelse, der kunde bæres i Kjærlighed. Hans
Beslutning stod fast: at bryde Forbindelsen, men
for selv at tage Skylden paa sig, indrettede han
sin Opførsel imod sin Forlovede saaledes, at han gav
hende Grund til Besværing

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>