- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
304

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Peter Holst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paludan-Müllers jevnbyrdige Medbejler ved Romance-
Prisæskningen 1831 var den tyveaarige Hans Peter Holst,
født i Kjøbenhavn d. 23. Oktbr. 1811; de hæderligt
fremhævede Romancer vare »Svend Tveskjæg«, »Aslaug«,

illustration placeholder
H. P. Holst


»Kong Skjold« og »Kong Valdemars Stævne«, stærkt
paavirkede af Oehlenschläger og, for den sidstnævntes
Vedkommende, af Chr. Winthers kort forinden udkomne
»Træsnit«. De vandt den unge Digter et Publikum ved
deres Udgivelse 1832, saa han allerede Aaret efter
gav Møde med et Bind Digte og 1834 med tre »Noveller«;
hans formlette Behandling af den poetiske som af den
prosaiske Stil gjorde ham til en gjerne læst Forfatter,
men det store Gjennembrud til almindelig Popularitet
ventede ham først i 1839, da Landesorgen over
Frederik VI.s Død tolkedes sandest, varmest, kortest og
dog fuldt udtømmende af H.P. Holst i de tolv berømte Linier:

O Fædreland, hvad har Du tabt,
din gamle Konge sover!
Et rastløst Liv, til Arbejd skabt,
henskylled Tidens Vover.
Et Hjerte brast, der banked
ømt for Landet og for Folket —
et Hjerte brast, der mildt har dømt
og Dommen mildt fortolket.
Og skjøndt den Fremtid, han har skabt,
Dig rige Frugter lover —
o Fædreland, hvad har Du tabt:
din gamle Konge sover.


Dette Digt fløj Landet rundt, blev oversat paa
en Mængde Sprog og skabte i et Nu sin Forfatter
en Navnkundighed, han ikke havde drømt om, da
han nedskrev det næsten med en Improvisations
Hastighed. »Jeg vaagned en Morgen som Dagens Helt,
jeg kneb mig i Armen som Jeppe«, fortæller Holst i
den elskværdige Anekdotesamling »Fra min Ungdom«,
i hvilken han 1873 har meddelt adskillige Smaatræk
fra denne Tid. Hans Succes banede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free