Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch - Christian Frederik Emil Wilster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den fortræffelige, men ikke noksom paaagtede Samling
»Lyriske Digte«, som Hauch udgav 1842 (indeholdende
bl. A. de dejlige Sange af »En polsk Familie«)
Mindedigtet over Christiane Oehlenschläger, Romancerne
»Gustav Adolph«, »De to Øxer«, »Sveitseren« o. fl.),
slutter med et sublimt Digt, »Bekjendelsen«,
i hvilket Hauch betegner sin daværende Stilling som
Digter. Han tilhører ikke Vaarens og ikke Sommerens
skjønne Dage; han »blev henvist til den dunkle Egn i
Skyggen af den sildige Høst«, og derfor »vendte sig
Mange bort fra hans Sang, som fra Vinterstormen og
Høstens Blæst«.
Eet dog trøster mig:
den ydre Glands har mig aldrig bedaaret;
aldrig har Smiger lokket en Tone frem
paa min Læbe.
Heller jeg taug - langt heller -
end jeg hæved min Røst,
naar ej i min Sjæls Dyb Sangen fødtes.
Og gjerne kjøbte jeg min Musas Frihed
med Verdens Glimmer;
med dette Adelsbrev vil jeg smykke min Harpe,
som ingen Blomster bekrandse.
Et Andet trøster mig end:
thi jeg stirred paa Tidernes Løb,
og skjøndt dybt mig smerted Menneskets Kval,
saa følte jeg dog den høje Gjengjældelses Ret,
hvis hellige Finger,
idet den fælder sit Offer,
over dets Grav
henpeger paa Evigheden.
Og tidt har Maanens vexlende Skive
skinnet paa min Vej
i det falmede Løv;
og tidt saae jeg Syvstjernen
og den himmelske Svane
blinke med dobbelt Glands
i den mørke Høstnat;
da aned jeg, at der gives Tanker, der,
Stjernerne lig,
ikke lyse for Jorden, men over den.
I Aaret 1846 forflyttedes Hauch fra Sorø til Kiel
som Professor i de nordiske Sprog, Oldtidsvidenskab
og Litteratur. Han udarbejdede her »Die nordische
Mythologie« (Leipzig 1847), men maatte ved Oprørets
Udbrud drage til Kjøbenhavn, hvor han holdt
Forelæsninger over den islandske Sagalitteratur
og 1849 udgav »Saga om Thorvald Vidførle eller den
Vidtberejste«.
Paa dette Sted kunne vi passende omtale Hauchs
Medkæmper i den soranske Fejde, Digteren CHRISTIAN
FREDERIK EMIL WILSTER, født i Kjøbenhavn den 27. Septbr.
1797. Hans Fader var den rigtbegavede Højesteretsadvokat
Wilster, der i Slutningen af forrige Aarhundrede forlod
Hustru og Børn med en engelsk Elskerinde og senere
eventyrede sig omkring i Tydskland under Navnet Baron
von Essen, indtil han som mistænkt for Mord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
