Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte Hauch kæmpe sig frem, inden han naaede
saavidt i Beherskelsen af de dramatiske Midler,
at hans Skuespil kunde staa deres Prøve ogsaa
der, hvor et Skuespils rette Forum er: paa Scenen.
Tragedien »Svend Grathe eller Kongemødet i
Roskilde«, 1841, blev vel opført, men kunde ikke
vinde Publikum for sig, hvorimod Heiberg skrev en
meget anerkjendende Anmeldelse af den, hvori han
sammenstillede den med »Macbeth« og gav det danske
Digterværk i Fortrinet i flere væsenlige Henseender.
Først med det dramatiske Eventyr »Søstrene paa
Kinnekullen, 1849, brød Hauch saaledes igjennem,
at han ogsaa erobrede sig Scenen som Organ for
sine Tanker; den skjønne Digtning, fra først af
baaren af en mesterlig Udførelse, holdt sig
senere ved sin egen dybe og klare Poesi i mange
Aar som en fast Bestanddel af Repertoiret.
Men mistvivlende om sit Navns Magt over Publikum
havde Hauch ladet dette Skuespil fremkomme anonymt,
ligesom han ogsaa havde dulgt sig bag Navnløsheden,
da han 1834 aabnede, sig en ny Vej for den digteriske
Produktion ved at slaa ind paa Romanen med »Vilhelm
Zabern, en Autobiografi fra Christian den Andens Tid«.
Denne populaire Digtform, der jo just paa dette
Tidspunkt havde vundet og daglig vandt sig talrige
Venner, samlede endelig den almindelige Opmærksomhed
om den alvorlige og i Ordets ædledeBetydning fornemme
Forfatter, for hvem dette var en hidtil ukjendt
Situation. De to følgende Romaner: »Guldmageren«, 1836,
og »En polsk Familie«, 1839, forøgede hans Yndest hos
Læseverdenen, hvorimod »Slottet ved Rhinen eller de
forskjellige Standpunkter«, 1845, med de aandfulde Domme
over de forskjellige Tidsstrømninger ikke laa det
større Publikums Opfattelsesevne eller Interesse nær
nok. Men hvad enten Øjeblikkets Stemning gik ham med
eller imod, var Hauchs ridderlige og til det Yderste
sanddru Natur altfor højt hævet over alle andre
Krav end dem, hans Kunst stillede, til at han noget
Øjeblik skulde kunne spejde efter Strømmens Retning,
for snildt at følge den, og i hans Romaners strenge
og knappe Holdning, deres sædelige Renhed, deres,
tungsindige Alvor og deres ukunstlede Sprog møde vi
Elementer, der ikke særlig kunne antages at nyde det brede
Publikums Gunst; naar denne endda blev det overvejende
Antal af Romanerne til Del, maatte det øjensynlig ligge i
den fuldtlødige Poesis Magt over Sindene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
