Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fornemme »Poesiens Liv« i Ingemanns historiske
Romaner. At dette Liv pulserer i dem og har
henrevet Tusinder paa Tusinder af Læsere, behøver
intet Bevis. Ingemanns Romaner ere de mest læste
danske Digterværker, udbredte indtil nu i 170,000
Exemplarer med stadig nye Oplag under Pressen,
næsten opslidte i Lejebibliotheker og offentlige
Bogsamlinger; dette hænder ikke nogen Digtning, uden
at et poetisk Liv udstraaler fra den direkte til
den Læsende. Og hvad der overfor den historiske
Kritik ikke maa tabes af Syne, er dette, at
Ingemanns hovedsagelige, gjentagne Gange udtalte
Formaal med disse Skrifter er, at de skulle tjene
til, hvad man kunde kalde patriotisk Opbyggelse,
fremkalde Varme for Fædrelandet, Deltagelse for dets
Skjæbne, Begejstring for en stor Fortid og luende
Lyst til at bygge det en tryg Fremtid. Naar denne
Stemning er vakt paa det Alderstrin og - hvad der
svarer hertil - i de Befolkningslag, hvor Romanerne
have deres ivrigste Læsere, vil ogsaa Sandsen for
fædrelandshistorisk Læsning overhovedet fremkaldes, og
vi tro, at ligesom man trygt kan overlade Barnet til
dets Forestilling om, at Solen »staaer op« og »gaaer
ned«, uden strax at korrigere dets Opfattelse ved at
gjøre Rede for den sfæriske Astronomis Fænomener,
saaledes kan man rolig lade Tiden og en grundigere
Kundskab om at berigtige den mangelfulde Opfattelse
af Middelalderens Historie, som, ledsaget af saa
uforglemmelige poetiske og patriotiske Indtryk,
kan udgaa fra Ingemanns historiske Romaner.
Skjøndt Soraner hørte Ingemann ikke til Polemikerne
ved Akademiet, men MOLBECHS Kritik forargede ham
dog saaledes, at han i »Huldregaverne eller Ole
Navnløses Levnets-Eventyr« (1831) tog litterair
Revanche over sin Modstander. I Forgaarden til
Vingudens Slot seer Eventyrets Helt blandt de
berusede Skikkelser »en overordenlig lang Mand med
et skrækkelig surt og fortrædeligt Ansigt opføre et
Stillads af lutter oppustede Svineblærer, som hvert
Øjeblik ville trille ud af deres Orden; det voldte
ham umaadelig Anstrengelse og Ærgrelse, inden det
lykkedes ham af disse ubekvemme Materialier at danne
et Slags Pyramide. Med megen Vanskelighed, dog med en
vis Færdighed, som jeg maatte beundre, klavrede han selv
op paa Toppen af dette Stillads og holdt en Forelæsning
over den skjønne Litteratur. Nu kjendte jeg Manden:
det var min mest bidske Modstander i den litteraire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
