Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Daad! Dobbelt takket være han, fordi han lempede det saa,
at Kvadet kunde tabe sig i en Jesu Christi Lovsang!«
Grunden til det forandrede Blik paa Nordens Oldtid er
den religieuse Krise, Grundtvig i Mellemtiden havde
gjennemgaaet. En Bebudelse af den var dels Digtet
»Julefesten« 1809 med dets Formaning til de danske
Præster om at være Tolke for Kristi rene Lære, dels
den Dimisprædiken, han holdt 1810 i Regenskirken,
for at kunne opfylde den sønlige Pligt imod sin gamle
Fader i hans Jubelaar, at være hans Medhjælper i
Præstegjerningen. Prædikenens Tendens ligger allerede
i den Titel, hvorunder den blev forelagt den store
Offentlighed, Skjøndt Grundtvig selv havde udtalt,
at han kun kunde tænke sig den holdt for nogle faa
Kyndige: »Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?«
Angrebene paa Gejstligheden forargede nogle kjøbenhavnske
Præster, der angav Skriftet for Kancelliet, som
efter temmelig langvarige Forhandlinger mellem
Myndighederne paalagde Konsistorium at give
Forfatteren en Irettesættelse. Den meddeltes ham i en
meget lemfældig Form, og han vidste, at han havde den
almindelige Sympathi paa sin Side. Ikkedestomindre
var Grundtvig »nær ved at synke i Jorden«. Thi under
Sagens Gang havde han ved en pludselig Vækkelse faaet
Øje for Kristendommens ubetingede Væsen, havde »ved
Guds Naade bøjet sin Forstands Hovmod«, og følte
sig i en Tilstand af sværmerisk Reformationsiver,
i hvilken han »for første Gang siden sin Barndom for
Alvor læste Biblen, især Profeterne, Luthers og Kingos
Psalmer, bad og grublede over, hvordan en Reformation,
især med Pen og Blæk, i vore Dage lod sig udføre«. I
denne dybt bevægede Stemning gjorde det et knugende
Indtryk paa ham, at Verden satte sig til Modværge mod
det Bedste i ham, just som han havde kastet alt Andet
overbord, for at ofre hele sit Liv til Guds Tjeneste,
som han skrev i det smukke Digt til sin Fader, der
aabner den 1810 udgivne lille Digtcyklus »Nytaarsnat
eller Blik paa Kristendom og Historie«:
Laurbærkrandsen har jeg bejlet til,
men ej mer jeg tragter den at vinde;
hvad er vel et broget Farvespil,
hvad en Krands, som Mennesker kan binde,
hvad er Kløgt, og hvad er Alt paa Jord
mod det rene, klare Guddomsord!
Derfor skal min Sang nu ene tone
til hans Pris, som steg fra Himlen ned,
som os vilde med vor Gud forsone,
skjænké os en salig Evighed.
Trods den Fortrøstning, disse Linier udtrykke, havde han dog
meget alvorlige Anfægtelser med Tvivl om, hvorvidt han nu ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
