Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almenkjendte som Oehlenschlägers Tragedier, er
Grunden ikke alene den, at de ere mørkere, derfor
mindre lokkende i Farven, ofte dybsindigere, derfor
dunklere i Udtrykket, men tillige - og ikke mindst
- den, at selv den almindelige Læser fornemmer en
Skuffelse ved at ledes ind i en Kunstform, hvis
væsenligste Regler ikke agtes overholdte.
Kæmpelivets Undergang er skildret i de tre Episoder, som
udgjøre Værkets Indhold: »Gorm hin Gamle«, »Palnatoke«
og »Vagn Aagesen eller Jomsborgs Undergang«. To Aar senere
- 1811 - udkom Digtningens første Del, betegnet som »Optrin
af Norners og Asers Kamp«, en poetisk Behandling af
Sagnkredsen om Volsunger og Gjukunger, men tilsat med et
udpræget kristeligt, endog bibel- og kirkehistorisk Element,
som staaer aldeles uensartet til Emnet. Det mærkes, at
Grundsynet er blevet et andet, og til Overflod udtales det
udtrykkelig i Indledningen. »Engang var jeg hartad tilsinds
at brænde det hele Eventyr,« siger Forfatteren, »da den
afgudiske Snak selv i Hedningmund tyktes mig forargelig og
alt verdsligt Skjaldskab en Sjæls Overdaad, der ligesom dens
legemlige Frænde svækker og sløver, idet den kildrer og
gotter. I Hovedsagen er jeg endnu ej langt fra samme Tanke,
thi ogsaa i denne Henseende er Christus det sande Vintræ,
og hver Drue, som ej voxer derpaa, kan kun beruse, men
aldrig styrke og opløfte nogen ædru Sjæl.« Naar han dog
fraveg dette Forsæt, er det, fordi de her behandlede Kvad
forekom ham ret skikkede til at vise Livsforhærdelsen i
Norden. »Alt er her saa vildt og grueligt, at ingen Digter,
der ej selv er ligesaa forhærdet, kan eftermale Billedet
uden hist og her at omblande Farverne og lade et andetsteds
borget Lys gjennemglimte den natlige Sky, under hvilken
Skikkelserne røre sig som Trolde . . . Det er saameget mere
min Skyldighed at gjøre opmærksom herpaa, som jeg,
omendskjøndt min Hjemgang til Kristendommen og Indgang i det
gamle Norden skete omtrent jevnsides, dog tidt udtrykte mig
saa daarlig og letsindig om de gamle Afguder og Kæmper, at
det kun anstod et kristent Menneske hel ilde. Takket være
den Aand, som baade nødte mig til at lovsynge Kæmpelivets
Undergang og, da jeg vilde kvæde om et Optrin af Kæmpelivet,
styrede mit Øje hen paa det blodige, forfærdende Billede af
Volsungers Liv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
