Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Midtpunkt var dog kommen i hans Sjæl«; mod det
Nordiske var hans Sind omtrent samtidig blevet
rettet ved Studier, som en kyndig Ven vejledede ham
i, og dets Forvandling til Poesi havde gjort sin
overvældende Virkning paa ham ved Bekjendtskabet med
Oehlenschlägers Digtning, særlig »Vaulundurs Saga«,
som han første Gang læste i Sommeren 1806 i de Aaret
forud udkomne »Poetiske Skrifter«.
Grundtvig opholdt sig da (1805-8) som Huslærer paa
den langelandske Hovedgaard Egeløkke, et Ophold, der
i flere Henseender fik gjennembrydende Betydning for
ham. En ulykkelig Forelskelse i Husets smukke og
elskværdige Frue (se TH. GRAAE: »>Grundtvig paa
Langeland« 1880) kastede sin Skygge over hans Sind,
vakte ham til alvorlig Selvbetragtning og førte
ham dybt ind i videnskabelige Arbejder - »Aanden
oplukked sit Øje«, som han selv siger, og da den
skuede omkring sig, saae Verden anderledes ud end
hidtil. Nu da han lærte Oehlenschläger, Shakspeare og
Ossian at kjende, gav han Steffens Ret i hans Dom over
den nærmest foregaaende Periodes Poesi, og nu veg
ligeledes »Forstandens Hovmod« i religieus Henseende
Pladsen for en dybere kristelig Betragtning, saa hans Blik
fandt, hvor det faldt,
Gud overalt,
fandt ham i Digterens Sang,
fandt ham i Vismandens Ord,
fandt ham i Myther fra Nord
fandt ham i Tidernes Gang;
synligst og vissest den dog
fandt ham i Bøgernes Bog.
I »Mytherne fra Nord« fordybede Grundtvig sig
med al Alvor, hjulpen af Nyerup til Laan af
Universitetsbibliothekets Kildeskrifter. Et Par
mythologiske Afhandlinger bleve den første Frugt
af dette Arbejde - mærkelige Vidnesbyrd om, hvor
dybt den nye Gransker var trængt ind i Mythernes
Løndomme, skjøndt Tolkningen selvfølgelig havde sine
Misforstaaelser og Vilkaarligheder. Grundsynet paa
den nordiske Gudeverden fyldte Forskeren med den
højeste Beundring; denne Verden er saa langt fra at
være ham »en regelløs Fantasis barnagtige Spil, som
de Uindviede forvovne paastaa«, at den tvertimod har
en »højere Betydning, som Nordens Bedre og Kyndige
stedse anede, selv naar de ej vovede at vedkjende
sig Anelsen«. Det er Afhandlingen »Om Asalæren«
(»Minerva«, Maj 1807), vi her citere. Forfatteren gjør
her et Forsøg paa at gjenrejse den gamle Gudsdyrkelses
Bygning paany og »ordne, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
