Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtige Spørgsmaal stærktbevæget Indre, men som heller
ikke faae Lov til at blive mere end Antydning. Vil
man lære Baggesens vidunderlige Sprogkunst at kjende,
skal man først og fremmest gaa til »Rimbrevene«;
det er ogsaa i denne, han selv søger Berettigelsen
til disse halvt private Epistlers Offentliggjørelse,
naar han i Fortalen bemærker, at »dersom der i hans
Modersmaal gives Noget i Stil, Sprog og Versemaal
lettere, rundere og mere flydende, har han havt Uret
i at drage disse Smaadigte frem for Lyset«. Rahbek
siger træffende om disse Vers, »der trækkes ud
og ind alt efter Musens løjerlige Sind«, at de
»i deres Bugtninger og Vendinger stedse udgjøre
den fuldkomneste poetiske Periode, vort Sprog
har at fremvise«. I en udmærket kritisk og med en
Mangfoldighed af oplysende Noter forsynet Udgave af
A. ARLAUD foreligge »Rimbreve og poetiske Epistler«
i to Bind, første Samling (1784-1808) udkommen 1891,
anden Samling (1809-23) udkommen 1893. De litteraire
Ideer, som Rimbrevet fra Noureddin til Aladdin
bevægede sig om, komme paany frem i den 1807 udgivne
polemiske Digtning »Gjengangeren og han selv eller
Baggesen over Baggesen«. I dette aandfulde Arbejde
vender Digteren sig til det nye Aarhundrede og bebuder
for sit Vedkommende en ny Begyndelse i dets Aand. Han
deler sig i et »Jeg selv«, som nu eengang for alle
er død
- død for Andres Liv,
for hvad man kalder saa, for hvad jeg kalder Kede,
Kuld, Krampe, Kryben, Kjævlen, Kamp og Krig,
Krimskrams, Kujonskab og Kjæltringeri
og Alt, hvortil min Sjæl har Lede -
og en Gjenganger, der repræsenterer hans danske Væsen,
men følgelig kun udgjør »højt en Trediedel, af hvad
jeg vilde være, var jeg hel.« Mellem disse udvexles
der æsthetiske Meninger. »Gjengangeren« bebrejder
sin Mod- eller Medpart, hvad man nu vil kalde ham,
at han bekriger den nye tydske Maneer formeget baade
hjemme og ude; hvor dansk end »Gjengangeren« føler
sig, maa han dog bekjende, at han helder noget til
denne nye Maneer:
der er dog i det barnlige Tieckagtige,
skjøndt samme falder lidt i det Barnagtige,
saavelsom i det overgivne Schlegelske,
saameget det og falder i det Flegelske,
det Allervigtigste for Poesi:
Geni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
