- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
9

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at den varslende Episode indtraf, der ligesom aabnede
et Indblik i, hvad der gjærede i den tyveaarige
Oehlenschläger. Talen var kommen paa Digtekunsten,
og den Ytring faldt, at den danske Poesi var sunken
overordenligt siden Ewalds Død. Oehlenschläger havde
indtil da siddet som taus Tilhører henne i en Krog;
men pludselig rejser han sig, gaaer midt ind i
Kredsen, seer dem Alle fast i Øjnene og raaber med
Slag i Bordet: »Ja, det er sandt, den er sunken,
men den skal, Fanden gale mig! rejse sig igjen!«
»Jeg havde ikke kunnet tage fortrydeligt op - siger
Digteren i sine »Erindringer« - om hele Selskabet
havde leet mig ud; men var det nu Godmodighed,
der ikke nænte at ydmyge mig, eller troede de
maaske: I den Knægt maa der dog stikke Noget! -
nok, de taug, saae forundrede paa mig, og ej engang
et spodsk Smil straffede mig. Men denne Højmod var
just ene istand til at ydmyge mig; jeg sneg mig hen
i min Krog igjen og følte, jeg havde begaaet en dum
Streg. Men Ørstederne, mine Venner, ansaa det for en
Spaadom.« Mere og mere sluttede Oehlenschläger sig
til deres Omgang, og naar han besøgte dem paa Ehlers’
Kollegium og saae dem fordybede i Studierne, vaagnede
Længslen efter videnskabelig eller litterair Syssel i
ham. En Dag i 1799 stod han i Kollegiets Bibliothek og
betragtede Bøgerne med Taarer i Øjnene. H.C. Ørsted
overraskede ham i denne Situation, trøstede ham og
forsikrede, at det endnu ikke var for sent for ham at
studere. Efter Afskedigelsen fra Theatret læste han
da med Brødrene og blev efter Vidnesbyrd af dem, uden
offentlig Prøve, privat indskreven ved Universitetet
(den saakaldte »Kakkelovns-Examen«) i Oktober 1800,
tog strax efter latinsk juridisk Forberedelsesexamen
og begyndte saa under A.S. Ørsteds Vejledning
at dyrke Retsstudiet. Men adskillige Distraktioner
hæmmede Læsningens Fynd: et Par Maaneder efter Artium
blev han forlovet med Kamma Rahbeks Søster CHRISTIANE
HEGER, hvem han havde truffet paa Bakkehuset, og en af
Universitetet udsat æsthetisk Prisopgave var ham for
fristende, til at han ikke skulde øve sine Kræfter paa
den. Den krævede nemlig en Besvarelse af det Spørgsmaal:
»Var det gavnligt for Nordens skjønne Litteratur, om den
gamle nordiske Mythologi blev indført og almindelig
antagen istedenfor den græske?« Oehlenschlagers
Afhandling, der lønnedes med Accessit, besvarede
Spørgsmaalet bekræftende. Den er langtfra saa umoden,
som man skulde vente det af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free