Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det Samme gjælder i mine Tanker om Stæder. I ubundne
Gader og rimfrie Kvarterer tager jeg tiltakke med
Huse - i de bundne og rimede derimod forlanger jeg
lutter Paladser. Thi hvorfor gav man sig ellers
den Umage at binde og rime dem?« Herefter følger en
skjemtende Undersøgelse af, om man overhovedet burde
»binde eller rime nogen Ting, det være sig Tanker,
Træer, Bygninger eller Mennesker, i denne forresten
i sig selv meget naturlige Verden, paa denne lille
dagligdags, ikke mindre end cirkelrunde, aldeles ikke
i lige Linie løbende, saare prosaiske Jordklode«,
og efter en aandfuld Applikation af Naturens Forhold
paa Digtekunstens vender Forf. saa tilbage til sin
»Stad paa Vers«: »Den er ikke blot sammenpakket og
sammenpresset, men tilskaaret og tilspidset. Jeg veed
ikke, om det ogsaa hemmelig bidrager noget til min
Afsky for dens rette Linier, Kvadrater og Tærninger,
at Intet i den menneskelige Gestalt er vinkelret eller
firkantet. Man frygter, at Beboerne i en saadan By
alle Øjeblikke støde sig. Det er mærkeligt, at Smagen
endnu aldrig har indført firkantede Drikkeglas. Jeg
troer heller ikke, at man kunde drikke Andet
end Apothekerdraaber og højt Brændevin deraf -
Vin og Kildevand umuligt. Is derimod kan jeg ret
godt tænke mig i firkantede Glas, og dette gaaer
saa vidt, at Vand midt om Sommeren i en firkantet
Flaske (der gives desværre deslige!) forekommer
mig frossent. Ogsaa fryser jeg paa en Maade her
i Mannheim; jeg stivner. Jeg kunde umuligen løbe
her med en vis Fart. Jeg føler det inderligt, jeg
kunde umuligen blive forelsket her, idetmindste
ikke paa Gaden, som dog i nogenlunde krumme Byer
er muligt. Al Varme, al Bevægelse, al Kjærlighed er
rund eller idetmindste oval, spiral eller paa en og
anden Maade bugtende. Kun det Kolde, det Ubevægelige,
det Ligegyldige og selv det Hadefulde er snorlige
og kantet. Stod Menneskene for Exempel tilfelts i
Grupper, i runde Kredse, istedenfor i Kolonner og
Geledder, vilde de danse istedenfor at slaas. Derfor
beroer og den hele Taktik paa Vinkler. Naar saae man
en kantet Flamme, naar jeg undtager den dræbende
Lynild, der dog vel kun synes saa? - en snorlige
Bæk? en stiv Omfavnelse? hvor yndigt bugter sig
Luen! hvor dejligt bølger og snoer sig den rislende
Flod! og hvor bøjeligt, hvor slyngende, hvor rundt
er Alt i Gruppen Amor og Psyche! Det Ligeste paa
Mennesket er de kolde, ubevægelige, bidende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
