Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til senest Old for Danmarks yngre Skjald
din rosenklædte Høj den Tilflugt være,
hvor, langt fra Daarens Klap, med Held han skal
bespejde Kunstens Krav og Kunstens Ære.
Men end en Digters Grav! - Her slumrer Du,
vort Norges Storm! og Fjeldets Muser græde.
Kun til at fremme Held stod fast din Hu,
og Dydens Ven dit Støv med Taarer væde !
Faa Festens Dag i Templet henryktglad
vor Andagt ved din Sang den Eviggode hylder.
I huslig Stilhed tidt dit trøsterige Kvad
den Ensomtbedende med Haab og Tillid fylder.
En Yngling ved din Fabels Stjerne skal
Erfarings Traad paa vildsom Korsvej finde.
Ej da med os Du vandrede, vor Skjald!
Du selv har ønsket Dig et bedre Minde.
Ved sine Sange »Om hundrede Aar erAlting glemt« og
»Samled’ her i en fortrolig Klynge« har C. SØEBORG
(1775-1852) for sit ellers ubekjendte Navns
Vedkommende selv modbevist Gyldigheden af det i
den første saa hyppigt citerede Viselinie
opstillede Postulat, og Fr. Sneedorffs ældre Broder
HANS CHR. SNEEDORFF(1759-1824, Kapitain i Søetaten,
Chef for Søkadetkorpset og tilsidst Kontreadmiral)
har sørget for sit Minde i Poesiens Historie ved
sin prægtige Sang om Orlogsflaadens kløgtige og
ihærdige Gjenføder, Birkerød-Præstens ædle Ætling
HENRIK GERNER, og hans snilrige Pompeværk i Dokken:
Hr. Henrik han sidder saa tankefuld.
Hans Hoved til Jorden mon helde.
Det gjør hannem Sjælen saa sorrigfuld,
at Skjoldungens Stridsmænd mon trælle. -
Nu snurre de Guldhjul for Gangernes Skridt;
nu bruges kun Skjoldungens Stridsmænd til Strid;
Hil være Hr. Henrik!
Hr. Henrik han stander i hviden Sand,
der maler han Streger saamange,
baade krumme og krused’som Møllevand,
baade rette og korte og lange. -
Nu snurre de Guldhjul o. s. v.
I Litteraten og Toldinspekteuren PEDER HORREBOW HASTES
(1765-1831) »Samlede udvalgte Digte« ved J.H. SMIDTH
(1835) findes hans bekjendte Strikkevise:
Vist ingen Amazone
den første Strømpe bandt:
en nordisk, yndig Kone
den ædle Kunst opfandt.
Ved Udgangen af det attende, ved Indgangen til det
nittende Aarhundrede møde vi nu den mærkelige
Digterskikkelse - i psykologisk Henseende
Danmarks interessanteste - paa hvis forunderlig
sensible, for enhver Paavirkning modtagelige,
efter enhver Omgivelse sig lempende Natur alle
Tidsaandens Impulser øvede deres største øjeblikkelige
Indflydelse, afløsende hinanden i hurtig Rækkefølge,
ham, hvem GRUNDTVIG ligesaa kort som træffende har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
