Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var en Pokkers Karl, som vidste at gjøre Anstalt,
men han maatte og løbe fra den ene Ende af Verden
til den anden. Snart var han her i Byen oppe i
Kattesund og andre Smaagader, og inden et Øjeblik
i Trappesund, som ligger nogle hundrede tusinde
Mile herfra«. Man gjenkjender strax Forbilledet,
men er ejheller længe om at maale Forskjellen i
virkelig Vid. Medens det foregaaende Stykke var
en forholdsvis velordnet dramatisk Komposition,
er »Enke- og Ligkassen« ikke stort Andet end en
Række af hinanden uafhængige Optrin, der skulde
være grotesk-komiske eller aristofanisk-kaade, men
som oftest mangle baade Lune og Ynde. Stykket blev
udpebet ved anden Forestilling, og Direktionen vovede
ikke at trodse den offentlige Mening ved en paatænkt
tredie, fordi samme offentlige Mening i Mellemtiden
havde givet sig Luft i en Brochure, der viser, at man
allerede dengang var Indehaver af den rette Recept for
Tillavningen af agitatorisk Bolledejg; Planen om den
tredie Forestilling omtales som »et Rygte, der maatte
sætte Skræk i enhver redelig Mand, der fødtes fri
under Dans blide Scepter, der elsker sin Frihed, der
har Ærbødighed for Nationen, der gyser for den Tanke
at blive paalagt Lænker, et Rygte, siger jeg, der,
om det er grundet, ikke sigter til noget Mindre end at
træde den frie Borgers Ret med Fødder, at ringeagte en
ærværdig Nations Dom og oprejse Despotismens Trofæer
paa Ruiner af den styrtede Borgerfrihed.«
Nogle Lyrikere have vi endnu tilbage at nævne. Lægen
RASMUS FRANKENAU (1767-1814) oversatte endel Syngespil
for Theatret og førte Selskabssangen over i en mere
elegisk Sfære; hans formrene, følelsesfulde Vers gjorde
ham til en af Datidens Yndlingsdigtere. »Skilt fra Dig
ved Bølger, Bjerge, Dale«, »Hver Glædens Ven, og hver
dens tro Veninde«, »Jeg veed en Blomst i Floras Have«,
»Snart er din Ungdomstid forsvunden«, Drikkevisen
»Punktuli! Punktuli! lystig min Ven!« høre til hans
mest bekjendte Sange; allermest dog:
Fryd Dig ved Livet
i dine Dages Vaar!
Pluk Glædens Rose,
før den forgaaer!
Man skaber sig saa gjerne Kval
og søger Torne uden Tal,
men vandrer Lilien kold forbi,
som blomstrer for vor Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
